Flertal bag ny råstof-lov

LOV: Alle Folketingets partier bakker op om den nye råstof-lov, som flytter opgaver fra kommuner til regioner.
Anders Jerking

Det er et enigt Folketing, som er klar til at ændre loven om råstoffer. Det fremgår af den betænkning, som Miljøudvalget har afleveret.

Lovforslaget er en del af den politiske aftale, som er blevet lavet efter evalueringen af kommunalreformen. Konkret indebærer forslaget, at regionerne fremover overtager kommunernes opgave med at give tilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. På den måde samles råstof-opgaverne i regionerne.

I lovbehandlingsarbejdet har miljøministeren forsikret, at kommunernes kompetencer inden for blandt andet natur og vand fortsat inddrages i arbejdet med råstof-tilladelser, selv om opgaven nu flyttes til regionerne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024