Debat

Første danske ORC-anlæg i Marstal

DEBAT: I forlængelse af debatten om fjernvarmens fremtid bringer Altinget | Teknik en artikel af direktør i Dall Energy, Jens Dall Bentzen, om omstillingen til biomasse, herunder de såkaldte ORC-anlæg, i kraftvarmesektoren.
Foto: Kraftvarme Nyt
Jon David Finsen

Stud.public. Tilknyttet portalerne Altinget | Velfærdsteknologi, Altinget | Teknik, Altinget | Miljø og Altinget | USA.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Dall Bentzen
Direktør, Dall Energy 

Tidligere skulle man til udlandet, for eksempel Tyskland, for at se Organic Rankine Cycle (ORC)-kraftvarmemaskiner i drift. Men nu skal man bare på idyllisk sejltur til Ærø for at se det første danske ORC-kraftvarmeanlæg. Marstal Fjernvarme er kendt som det fjernvarmeværk, der går forrest med implementering af ny fjernvarmeteknologi. Og de har gjort det igen i Marstal. I vinteren 2012/2013 blev det første danske ORC-kraftvarmeanlæg sat i drift.

I Kraftvarmenyt december 2012 blev det beskrevet. at Sorøs borgere kan spare 5.000-6.000 kr på varmeregningen om året, hvis der opføres et biomassefyret kraftvarmeværk med ORC-teknologi.

Der er over 200 biomasse-kraftvarmeværker med ORC-teknologi i drift i Europa, men eftersom teknologien ikke har været demonstreret i Danmark, har der været en vis skepsis blandt varmeværkerne.

Foto: Kraftvarme Nyt

Men nu har Marstal Fjernvarme med støtte fra EU opført et omfattende demonstrationsprojekt, som omfatter solvarme med sæson-lager, varmepumpe og en biomassekedel, der laver varm-olie, som driver en ORC-kraftvarmemaskine.

En ORC-kraftvarmemaskine bruger varm-olie til at producere el og fjernvarme. Olien varmes op af røggasser fra en biomasseovn, og olien afkøles i ORC-maskinen mens der laves el og varme. Den afkølede olie sendes tilbage til biomasseanlægget.

Turboden kom til Ærø
Det italienske firma Turboden har leveret ORC-maskinen til Marstal. Turbodens maskine har to olie-kredse.

En højtemperaturkreds, med fremløb og returtemperatur på 310/250C.
En lavtemperaturkreds, med fremløb og returtemperatur på 250/130C.
Herved fås en høj el-virkningsgrad: 20 procent af energien i varm-olien bliver til strøm. 78 procent af energien bliver til fjernvarme.

Turboden har igennem de sidste 15 år solgt og idriftsat over 200 ORC-anlæg i Europa, primært i Italien, Østrig og Tyskland, men nu også i Marstal, Danmark.

Turbodens ORC-maskiner producerer mellem 600kW og 5MW. ORC-anlægget i Marstal kan præstere 750 kWel.

ORC-anlægget i Marstal har kørt stabilt i vinter, men anlægget kører ikke mellem maj og september, fordi Marstal Fjernvarme er 100 procent forsynet med solvarme i sommermånederne. Anlægget er således lukket ned i øjeblikket. Efter sommeren skal de gøres klar til vintersæsonen, hvor anlægget skal levere CO2-neutral varme og el.

Ny driftleder på værket
I april 2013 blev Lasse Kjærgaard Larsen ny driftsleder på Marstal Fjernvarme.

"Mit job bliver at sikre en stabil drift af solfangeranlægget, sæsonlageret, og ikke mindst ORC-anlægget, så forbrugerne i Marstal kan få stabil varme og en lav varmepris. ORC-anlægget er en god indtægtskilde. Der har været udfordringer med at få det samlede anlæg kørt ind, men ORC-maskinen har vi ikke haft problemer med. I april fik vi knap 200.000 kr for den strøm, vi producerede," udtaler Lasse Kjærgaard Larsen.

Artiklen blev bragt første gang i Kraftvarme Nyt i august 2013.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024