Forstæder skal tænkes om
Susie Lund
Researcher, (23)Forstædernes Tænketank blev nedsat af Naturstyrelsen og Realdania i 2011 og fik til opgave at undersøge, hvordan den fysiske planlægning kan påvirke udviklingen i de danske efterkrigsforstæder i en mere bæredygtig retning.
Tænketankens medlemmer er udpeget, så de repræsenterer forskellige fagligheder, institutioner og aktører, der er involveret i udviklingen og omdannelsen af de danske forstæder.
Hvis de danske forstæder skal fungere mere bæredygtigt i både miljømæssig, social og økonomisk forstand, er der behov for, at politikerne får øjnene op for et nyt paradigme i byplanlægningen. Forstæderne skal fylde mindre og gøres mere effektive for at leve op til fremtidens krav om bæredygtighed.
Det fastslår en rapport udarbejdet af Forstædernes Tænketank, der har undersøgt udfordringerne for den fysiske planlægning i efterkrigsforstæderne.
Paradigmeskift en nødvendighed
Efterkrigens forstæder blev bygget på en forestilling om, at en åben by med adskillelse af de forskellige funktioner var den rigtige opskrift på den moderne by. Den lave tæthed skulle skabe en sund by uden den slum, man kendte fra industribyerne. Forstæderne fik et effektivt vejnet, og bilen var det dominerende transportmiddel.
Men ifølge Jens Kvorning, formand for Forstædernes Tænketank og professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, står vi i dag over for væsentlig andre samfundsmæssige vilkår, og efterkrigstidens forstæder er derfor ikke længere optimale:
”Efterkrigsforstaden er den mest ressourceforbrugende del af vores byområder. Det gælder energiforbruget til opvarmning og drift, men det gælder især energiforbruget til transport, der er konstant stigende. Vi er nødt til at gøre noget ved det store ressourceforbrug og udledningen af CO2, som vi har forpligtet os til gennem internationale aftaler.”
Foruden de ressourcemæssige problemer peger Pernille Schyum, medlem af Forstædernes Tænketank og partner i Tegnestuen Vandkunsten, også på de sociale problemer:
1) Byomdannelse i stedet for byspredning
En afgørende nøgle til øget bæredygtighed er at bremse byspredningen for i stedet at styrke omdannelse af eksisterende byområder. Det vil kunne sikre større attraktivitet og diversitet i de eksisterende forstadsområder. Samtidig vil det skabe bedre økonomi og mere dynamik i omdannelsesprocesserne.
2) Find finansiering
Der er et stort potentiale ved at fokusere på, hvordan de mange eksisterende private og offentlige investeringer kan styrke bæredygtigheden. Det kræver en ny tænkemåde og nye muligheder for at organisere offentlige-private samarbejder.
3) Brug de lokale ressourcer
En bæredygtig udvikling skal forankres lokalt. Det gøres bedst ved at motivere borgere, erhvervsliv og lokale offentlige aktører til at tænke bæredygtigt. Det kan blandt andet gøres gennem en aktiv offentlig planlægning og fordelagtige lån til projekter, som styrker forstadens bæredygtighed.
4) Kortlæg og anvend dynamikken i forstaden
De eksisterende forstadsområder står mange steder over for en omfattende opdatering. Klimatilpasning, forandring af institutionsstruktur, ny energiforsyning samt nedrivning af utidssvarende parcelhuse er blot nogle af de mange forandringsprocesser, som bør kortlægges og anvendes for at styrke en bæredygtig udvikling.
5) Tilpas bystrukturen
Den moderne forstad er udbygget efter idealer om adskillelse af funktioner og lav tæthed for at forhindre konflikter og sikre lys, luft og nærhed til grønne områder. Bagsiden ved dette byideal er høj bilafhængighed og ofte også svage offentlige rum. Bearbejdning og fortætning af de eksisterende centerområder, videreudvikling af eksempelvis sportsområder og en bedre integrering af etageboligområder i den omkringliggende by er nogle af de tiltag, som vil styrke forstaden som helhed.
6) Styrk bæredygtig mobilitet
Mobilitet er afgørende for den moderne by. En bæredygtig by må derfor også være nem at bevæge sig i, men en større dele af transporten må nødvendigvis foregå med kollektiv trafik, på cykel eller i gang. Bedre omstigningsmuligheder, højere kvalitet i den kollektive trafik, roadpricing, styrkede trafikale knudepunkter og mere attraktive cykel- og gangruter er nogle af de nødvendige tiltag.
7) Fasthold og udbyg attraktiviteten i forstaden
Forstadens attraktivitet og bærende kvaliteter skal fastholdes og styrkes. Dette gøres gennem forståelse for det enkelte steds særlige kvaliteter, og det gøres ved at skabe ejerskab til de nødvendige forandringer som vi står over for. Samtidig skal tendenser til negativ udvikling spottes og imødegås.
8) Påvirk adfærd
Gennem fysisk planlægning kan der skabes bedre muligheder for at handle bæredygtigt, men i sidste ende er det den enkelte persons handlinger, som afgør, om den potentielle bæredygtighed virkeliggøres. Adfærd kan påvirkes gennem oplysningskampagne såvel som økonomiske midler i form af eksempelvis roadpricing og fordelagtige låneordninger til bæredygtig byudvikling.
9) Forny planlægningen
Udvikling af den bæredygtige forstad handler i høj grad om at tænke byudviklingen mere holistisk. Der er derfor brug for, at planlægningen tænkes mere proaktivt, og at der afsættes ressourcer til en fremsynet planlægning. Samtidig er det også nødvendigt, at der udvikles redskaber og værkstøjer, som gør det muligt at byggerier tænkes mere langsigtet og i højere grad vurderes på deres evne til at styrke bæredygtigheden i et byområde og ikke alene ud fra det enkelte byggeri.
10) Afmonter lovgivningsmæssige og administrative forhindringer
Der er i dag en række administrative og lovgivningsmæssige barriere, som besværliggører en bæredygtig udvikling. En bæredygtig udvikling handler i høj grad om, at tænke mange tiltag og beslutninger sammen. Sektoropdeling og privatisering af eksempelvis forsyningsselskaber skaber barrierer for at tænke holistisk en afgørende barriere. En anden barriere er den manglende mulighed for at kræve samarbejde mellem grundejere i omdannelsesområder.
Herudover peger tænketanken på en række forsknings-, eksempel- og udviklingsprojekter, som med fordel vil kunne igangsættes for at sikre udvikling af viden teoretisk såvel som praktisk.
Kilde: Forstædernes Tænketank
