Grøn kritik af finanslovudspil: Blottet for visioner og ambitioner
Regeringens udspil til finansloven for 2022 møder kritik fra flere grønne organisationer. Få overblik over reaktionerne her.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDer gik ikke længe fra, at finansminister Nicolai Wammen (S) mandag præsenterede regeringens udspil til finansloven for 2022 til, at kritikken begyndte at hagle ned.
Udspillet mangler nemlig i høj grad penge til den grønne omstilling.
Det mener flere af landets grønne organisationer, der dermed lægger sig på linje med regeringens støttepartier.