Her er de nye miljøordførere
NYE ANSIGTER: Efter folketingsvalget er der sket en stor udskiftning blandt ordførerne på miljøområdet. Syv er nye på det grønne område. Mød dem her.
Emma Qvirin Holst
JournalistKun to af Folketingets miljøordførere er fortsat på posten efter folketingsvalget i juni. Det betyder, at der syv nye navne i ordførerkredsen, hvor fire af dem også er helt nye på Christiansborg. Der er dog også en tidligere miljøminister, der vender tilbage til det grønne område.
Få overblik over de nye miljøordførere herunder:
Maja Panduro (S) erstatter Mette Reissmann som miljøordfører for Socialdemokraterne efter folketingsvalget. Maja Panduro er valgt i Østjyllands Storkreds, og før valget var hun politisk ordfører for Socialdemokraterne.
Hun er født i 1982 i Randers, hvor hun også var opstillet som spidskandidat for Socialdemokraterne. Hun har en bachelor i statskundskab fra Aarhus Universitet og en tillægsuddannelse i journalistik fra Journalisthøjskolen. I 2009 indtrådte hun i Folketinget, da hun overtog Svend Aukens plads. I 2011 opnåede Maja Panduro for første gang direkte valg til Folketinget.