Høegh: “Langt mere kompliceret at købe to liter mælk”

INTERVIEW: Hvilke ændringer skal der ske på miljøområdet, hvis Venstre kommer til magten efter næste valg? Miljøordfører Henrik Høegh fortæller om partiets fremadrettede prioriteter. Dog vil han selv hellige sig lokalpolitik på Lolland.

Efter næste valg trækker miljøordfører i Venstre, Henrik Høegh, sig tilbage fra landspolitik. I et interview med Altinget fortæller han om Venstres planer på miljøområdet samt sin egen nye karriere i lokalpolitik.
Efter næste valg trækker miljøordfører i Venstre, Henrik Høegh, sig tilbage fra landspolitik. I et interview med Altinget fortæller han om Venstres planer på miljøområdet samt sin egen nye karriere i lokalpolitik.Foto: ft.dk
Klaus Ulrik MortensenHjalte T. H. Kragesteen

Det er bestemt værd at diskutere om den måde, som stormflodsordningen er skruet sammen på i dag, er den mest hensigtsmæssige. Problemet for den enkelte husejer er jo lige stort, hvad enten vandet kommer fra himlen eller fra havet.

Henrik Høegh
Miljøordfører, Venstre
Fakta
Blå bog:

Henrik Børge Høegh er født i Alsø på Lolland i 1952.
Han er landbrugsuddannet fra Næsgård Agerbrugsskole i 1974 og har siden været selvstændig landmand.
Fra 1989 til 1999 var han formand for landboforeningerne på Lolland, Falster og Møn. I efteråret 1998 valgt som viceformand i Dansk Landbrug.
I 2007 blev han valgt til Folketinget for Venstre i Guldborgsundkredsen.
Han blev den 23. februar 2010 udnævnt til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. En post han bestred til regeringsskiftet 3. oktober 2011.
I 2013 blev han valgt til byrådet i Lolland Kommune. Han er viceborgmester samt formand for teknik- og miljøudvalget.

Efter syv år i Folketinget siger miljøordfører Henrik Høegh (V) farvel efter næste valg.

Den tidligere fødevareminister, der siden valget i 2011 har talt Venstres sag på miljøområdet, har besluttet ikke at genopstille i Guldborgsundkredsen, hvor han blev valgt første gang i 2007.

Det er der ikke noget nyt i. Beslutningen blev truffet tidligere på året og forhindrer da heller ikke Henrik Høegh i at tegne partiets miljøprofil frem mod næste valg.

Altinget har derfor taget en snak med ham for at blive klogere på, hvordan et eventuelt magtskifte vil påvirke miljøpolitikken. Og så kommer vi heller ikke uden om at skulle høre nærmere om karrieren som lokalpolitiker i Lolland Kommune.

Hvordan skal miljøpolitikken ændres efter næste valg, hvis Venstre kommer til magten?

“Jeg vil begynde med at rose et af de tiltag, som regeringen har sat på dagsordenen, og som vi agter at gå videre med. Det drejer sig om naturfonden, hvor vi synes, at modellen med at tage jord ud bestemte steder og så give landmændene en engangskompensation er den rigtige måde at gøre det på.”

“Jeg er glad for, at man på den måde kan slå flere fluer med ét smæk. Når man kompenserer landbruget for jordudtagelsen, skaber man større biodiversitet, samtidig med at man kan lave bedre beskyttelse mod oversvømmelser.”

Modstander af "erstatningsfri rådighedsindskrænkning"
“Til gengæld er jeg stærk modstander af den model for erstatningsfri rådighedsindskrænkning, som miljøminister Kirsten Brosbøl netop har foreslået. Det nærmer sig ekspropriation, og så øger det også risikoen for tilgroning af områderne.”

Høegh henviser således til miljøministerens nylige forslag om at forbyde brugen af gødning og sprøjtemidler i den særligt beskyttede §3-natur.

Altinget logoEnergi og Forsyning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget energi og forsyning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Energi og Forsyning

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024