Klimarådet advarer: Ny fjernvarme må ikke øge forbruget af biomasse
Biomasse er en knap ressource, der ikke skal prioriteres til varmeforsyningen, lyder det fra Klimarådet i ny analyse. Klimavagthunden vil have politikerne på banen, men fjernvarmesektoren stejler.
Morten Øyen
RedaktørDaniel Bue Lauritzen
RedaktørCirka 400.000 danske boliger skal af med naturgas hurtigst muligt, men står det til Klimarådet skal de ikke skifte til fjernvarme, hvis denne kommer fra afbrænding af biomasse.
Det er en af konklusionerne i en ny analyse fra Klimarådet, der offentliggøres torsdag.
Biomasse har været god som en mellemstation for at konvertere fra gas og kul til mere vedvarende varmeproduktion. Men på sigt er det vigtigt, at vi kommer videre og får elektrificeret varmeproduktion, som ikke er baseret på biomasse.
Per Heiselberg
Professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og medlem af Klimarådet
Heri har regeringens klimavagthund set på, hvordan man kommer af med naturgassen i de danske hjem på en samfundsøkonomisk optimal måde.