Lilleholt om nyt solcelle-indgreb: Det er ikke en hovsa-løsning
SOLCELLER: Selvom regeringen igen vil bremse udbygningen af solceller frem mod 2020, så er udbygningen ikke løbet løbsk, siger ministeren. Vi er nødt til at finde en varig løsning, mener Socialdemokratiet.
Morten Øyen
RedaktørDet er stærkt kritisabelt, at regeringen ikke konkret forsøger at få løst det grundlæggende problem med, hvordan vi får en god udbygning af solceller, men igen igen kommer med en hovsa-løsning.
Jens Joel (S)
Energiordfører
Det kunne godt se ud som hast, når regeringen i sidste øjeblik op til Folketingets sommerferie vil have taget farten af udbygningen af solceller.
- Med lovforslaget afvikles timebaseret nettoafregning af elafgift af solcelleproduktion fra anlæg større end 6 kW, og der indføres i stedet øjebliksafregning.
- For anlæg på timebaseret nettoafregning betales der ikke elafgift for elektricitet, som egenproducenten producerer og nettoforbruger fra el-nettet inden for en time.
- Afviklingen skyldes, at der ventes markant flere solcelleanlæg, end der er afsat finansiering til med de energipolitiske aftaler.
- Eksisterende husholdninger med anlæg på højest 6 kW vil med lovforslaget fortsætte på timebaseret nettoafregning indtil 2032.
- Nye anlæg og eksisterende erhvervsanlæg vil imidlertid overgå til øjebliksafregning
Ikke mindst når man tænker på historikken om solceller, der senest før jul bød på et ”hovsa-indgreb”. Og fordi ministeren har givet aktørerne fem dage til at indsende høringssvar – hvor de to af dem var lørdag og søndag.
Sådan skal det slet ikke ses, mener energiminister Lars Chr. Lilleholt (V).