Madrester og småt brændbart skal sikre ressourcestrategiens succes
![Mere affald skal sorteres og hentes hos borgerne, hvis regeringens mål om 50 procents genanvendelse skal lykkes.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/130344/12444.jpg)
![Jon David Finsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/jondavid450-2-48.png)
Jon David Finsen
ResearcherHenrik Pedersen Noe
Madrester og småt brændbart kommer til at spille en central rolle, når kommunerne i de kommende år skal forsøge at leve op til regeringens krav om, at 50 procent af alt husholdningsaffald skal nyttiggøres inden 2022.Småt brændbart er en interessant fraktion at trække med ind i ressourcestrategien. På flere måder minder det nemlig meget om det restaffald, vi putter i skraldespanden derhjemme.
Jens Bjørn Jakobsen
Projektleder, COWI
Ifølge Miljøstyrelsen genanvender man i dag cirka 22 procent af det samlede husholdningsaffald, og flere undersøgelser peger på, at potentialerne i borgernes skraldespande primært ligger i madaffaldet.
Nærmere bestemt skal halvdelen af de 28 procent, der yderligere skal genanvendes for at opnå 2022-målet, komme fra madrester og småt brændbart. Det viser beregninger foretaget af det kommunale affaldsselskab AffaldPlus, som står for affaldssorteringen for 300.000 borgere i seks sjællandske kommuner.
Madaffald er lavthængende frugter
"Sagen er den, at man i vores ejerkommuner næsten allerede har udtømt det potentiale, der ligger i at indsamle det genanvendelige, tørre restaffald," forklarer Henrik Wejdling fra AffaldPlus, som dog peger på, at der i flere kommuner stadig kan indsamles mere papir og for alle kommunernes vedkommende mere plast.