Debat

Morten Løkkegaard og Troels Ranis: Elnettet er et afgørende våben for europæisk sikkerhed

I EU har vi været alt for dårlige til at vedligeholde og udbygge vores energi- og klimainfrastruktur. Med Ruslands invasion af Ukraine sætter det os nu i en uholdbar situation, hvor energi er et direkte spørgsmål om sikkerhed, skriver Morten Løkkegaard (V) og Troels Ranis.

Der er brug for massive investeringer i grøn infrastruktur i EU, hvis vi skal sikre energiuafhængighed af Rusland og stille EU stærkest i kampen mod autoritære regimer, skriver Morten Løkkegaard og Troels Ranis.
Der er brug for massive investeringer i grøn infrastruktur i EU, hvis vi skal sikre energiuafhængighed af Rusland og stille EU stærkest i kampen mod autoritære regimer, skriver Morten Løkkegaard og Troels Ranis.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Morten Løkkegaard
Troels Ranis
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden den russiske invasion af Ukraine er energipolitik blevet sikkerhedspolitik i Europa – og i Danmark.

Rusland bruger energi og gas som et våben i krigen. Det er derfor afgørende, at vi kan gøre os uafhængige af energi- og gasimport fra Rusland. Hvis det skal lykkes, kræver det, at vi ser på, hvordan vores energisystemer er strikket sammen i dag. Status er; vi er alt for fragmenterede på tværs af EU.

Vi er nødt til at sikre fremtidsorienterede investeringer, som knytter vores europæiske energisystemer sammen på tværs, så vi kan sætte strøm til Europas sikkerhed. 

Derfor bliver vores valg og investeringer i EU's energisystem ikke kun et spørgsmål, om hvad det koster, men også om hvad det koster at lade være. Vi skal sætte strøm til Europas sikkerhed gennem et styrket europæisk energisystem. 

EU skal udbygge energiinfrastruktur 

Den største flaskehals for et robust europæisk energisystem er fraværet af en fælles grøn infrastruktur for elektricitet, brint samt CO2-transport.

I EU har vi været alt for dårlige til at vedligeholde og udbygge vores energi- og klimainfrastruktur. Det gælder for elektricitet og brint, men i særdeleshed også for forberedelsen til det fremtidige store behov for transport af og lagring af CO2.

Læs også

Europas elnet er i gennemsnit mere end 40 år gammelt, og nødvendige investeringer i elnettet alene ventes at koste mere end 4.300 milliarder kroner frem mod 2030.

85 procent af europæisk industri kan elektrificeres.

Det er nøglen til at drive et grønt og konkurrencedygtig erhverv på tværs af industrier. 

Europas elektrificeringsgrad er i øjeblikket stagneret til mindre end 25 procent af det samlede energiforbrug, men vi skal ramme plus 55 procent i 2050, hvis vi skal lykkedes. 

Teknologierne er tilgængelige, men der er et klart behov for en akutplan for elektrificeringen blandt EU's beslutningstagere i den kommende periode.

Der er et klart behov for en akutplan for elektrificeringen blandt EU's beslutningstagere i den kommende periode.

Morten Løkkegaard (V) og Troels Ranis
Hhv. kandidat til Europa-Parlamentet, og vicedirektør, Dansk Industri

Hvis EU skal stå stærkt i kampen mod det autoritære regime i øst, er vi nødt til at investere massivt i grøn infrastruktur. Det er der tre rigtig gode grunde til. 

Europas sikkerhed er truet

For det første er elnettet et afgørende våben for europæisk sikkerhed. Vi så det tydeligt, da Rusland invaderede Ukraine. Få dage inden invasionen lykkedes det at koble det ukrainske elnet til Moldovas elnet – og senere til det polske.

Var det ikke lykkedes, havde Rusland kunnet lukke Ukraines elforsyning og øge Ukraines afhængighed af Rusland.

En udbygget, tvær territorial og vedligeholdt europæisk infrastruktur for el, bring og CO2, er afgørende for energiforsyningssikkerheden i EU.

Det kræver, at EU går forrest og sikrer massive investeringer i den en sammenhængende energiinfrastruktur på tværs af EU's medlemslande. 

Et udbygget elnet vil der – for det andet – også være mærkbare fordele ved, som eksempelvis lavere energipriser til unionens forbrugere og virksomheder.

Læs også

Dette er i sig selv centralt i en tid, hvor EU's konkurrenceevne er under pres.

En styrket energiinfrastruktur vil bidrage til at muliggøre mere konkurrencedygtige energipriser for virksomheder og industrien og dermed bidrage til at øge EU's konkurrenceevne globalt.

Med en velfungerende grøn infrastruktur vil vi kunne koble behovet for strøm, grønne brændsler og fangst af CO2 sammen med udbyderne af løsningerne. Gennem den simple markedslogik vil det resultere i markant billigere energi for alle i unionen. 

Grøn energi sikrer klimamål 

For det tredje er en sammenhængende europæisk energiinfrastruktur afgørende for at sikre, at vi i EU når vores klimamålsætninger.

Europas sikkerhed og forsvar er på spil, når vi skal til stemmeurnerne 9. juni til europaparlamentsvalget.

Morten Løkkegaard (V) og Troels Ranis
Hhv. kandidat til Europa-Parlamentet, og vicedirektør, Dansk Industri

Vi vil være klimaneutrale i 2050 og reducere vores drivhusgasser med 55 procent i 2030. Det er en stor udfordring, men også en mulighed for dansk og europæisk industri.

I dag venter over 600 gigawatt grøn strøm på at blive koblet til energinettet på tværs af hele Europa.

Det er grøn strøm, der står klar til at forsyne vores europæiske samfund med robust, billig og grøn energi, men som ikke bliver leveret på grund af den manglende infrastruktur.

Derfor skal den udbygges og vedligeholdes, hvis vi vil gøre os håb om at nå de europæiske klima- og energimål. 

Europas sikkerhed og forsvar er på spil, når vi skal til stemmeurnerne 9. juni til europaparlamentsvalget. Energipolitik er sikkerhedspolitik, og der er brug for massive investeringer i grøn infrastruktur i EU, hvis vi skal sikre energiuafhængighed af Rusland og stille EU stærkest i kampen mod autoritære regimer.

Lad os sammen sætte strøm til Europas sikkerhed 9. juni. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

MEP (V), næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

Troels Ranis

Vicedirektør, Dansk Industri
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1997)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024