Debat

S-kandidat: EU skal stille krav til fremtidens energislugere

Vi skal allerede nu tænke de store elforbrugere som PtX og datacentre ind som en ressource i vores energisystem, så de ikke bliver en belastning, som vi har set det i andre lande, skriver Niels Fuglsang (S).

Vi har allerede stillet krav til datacentrene. De erfaringer kan vi bruge til at sikre, at alle de store energislugere indretter sig mest effektivt i systemet. Det er helt oplagte skridt, når EU i den nye periode skal et stort skridt nærmere en union, der inviterer overskudsvarmen ind og skubber olien og gassen ud, skriver Niels Fuglsang.
Vi har allerede stillet krav til datacentrene. De erfaringer kan vi bruge til at sikre, at alle de store energislugere indretter sig mest effektivt i systemet. Det er helt oplagte skridt, når EU i den nye periode skal et stort skridt nærmere en union, der inviterer overskudsvarmen ind og skubber olien og gassen ud, skriver Niels Fuglsang.Foto: Mathieu Cugnot © European Union 2024/European Parliament
Niels Fuglsang
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lys, elbiler og hårde hvidevarer er hverdagsteknologier, vi alle kender, og som kræver massive mængder el. Hvad færre nok forbinder med et stort elforbrug, er datacentre og fremtidens grønne brændstof, power-to-x (PtX).

Det er strømslugere, som kommer til at fylde mere og mere i vores energiforbrug i de kommende år.

Vi skal allerede nu tænke de store elforbrugere ind som en ressource i vores energisystem, så de ikke bliver en belastning.

Niels Fuglsang
Medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet

For det er to teknologier, der er med til at drive et elforbrug op de kommende år. I Danmark forventer Energistyrelsen, at elforbruget mere end femdobles frem mod 2050. En lignende vækst forventes i resten er EU.

I Berlingske har man kunne læse, at nogle lande lavere decideret stop for datacentre, fordi de bruger for meget af strømmen og belaster elnettet.

Og forventningen er, at alene datakraft til at holde kunstig intelligens i gang vil bruge ligeså meget strøm i 2027, som Holland bruger på et år.

Det er godt, at strøm – snart 100 procent grøn strøm – erstatter benzinen i vores biler, brændstoffet i fly og gassen i opvarmningen af vores boliger. Ligesom datacentre bliver en vigtig af vores samfund og hjælper til en smartere, mere digitaliseret verden.

Men vi skal allerede nu tænke de store elforbrugere ind som en ressource i vores energisystem, så de ikke bliver en belastning, som vi har set det i andre lande.

Opgaven bliver at sikre, at vi har tilstrækkeligt med grøn strøm trods den stigende efterspørgsel. Og vi skal sørge for at begrænse regningen til nye grønne energikilder mest muligt.

Det er en nødvendig opgave for et nyt Europa-Parlament.

Hver en kilowatt tæller

Et helt grønt energisystem kræver en omfattende udbygning af grønne energikilder som sol, vand og vind.

Det er vi godt i gang med. Men er det er ikke tilstrækkeligt, hvis omstillingen skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Derfor bliver vi nødt til også at mindske energiforbruget. Vi skal have det maksimale ud af hver kilowatt.

Læs også

EU’s energieffektivitetsdirektiv, som jeg var EU-Parlamentets chefforhandler på, kræver, at EU skærer 11,7 procent af det ventede energiforbrug i 2030.

Det betyder blandt andet, at der nu sættes krav til hvor effektive datacentrenes energiforbrug skal være, og at overskudsvarmen fra datacentrene skal udnyttes, hvor det giver mening. Samtidig skal overskudsvarme tænkes sammen med fjernvarme, der dannes i blandt andet industri og supermarkeder.

Det er god energi, der kan udnyttes som varmekilde i bygninger og på den måde fortrænge sort gas og olie. Men i dag sendes langt det meste af overskudsvarmen desværre ud i atmosfæren til ingen verdens nytte.

Ifølge en analyse fra Danfoss kan overskudsvarme dække det samlede behov for varme i samtlige boliger og servicesektoren i EU. Der er ellers noget at komme efter.

Grænseoverskridende grøn politik

Vi skal blive langt bedre til at udnytte kilderne til overskudsvarme i EU. Det gælder ikke mindst fremtidens energislugere som datacentre og PtX.

Regulering af datacentre og PtX-anlæg er derfor et skoleeksempel på et område, hvor EU for alvor kommer til sin ret.

Niels Fuglsang
Medlem af Europa-Parlamentet, Socialdemokratiet

Det kræver, at vi stiller klare EU-krav om, at overskudsvarme skal tænkes ind, når vi renoverer eller opfører nye PtX-anlæg.

For eksempel kan det være en fordel, at de placeres tæt på fjernvarmeværkerne, så det giver både økonomisk og praktisk mening at udnytte overskudsvarmen.

En koordineret indsats i EU vil kunne give mere viden på tværs og samtidig bidrage effektivt til at skifte overskudsvarme ud med fossile brændsler som olie og gas.

Derfor foreslår jeg, at EU i den kommende periode får en opdateret varme- og kølingsstrategi, hvor overskudsvarme står centralt.

Samtidig skal vi fortsætte vores store fokus på, hvordan vi håndterer de nye store energiforbrugere i energisystemet. Både når de gælder udviklingen af elnettet, men altså også hvordan den energi, de bruger, kan bruges i andre dele af energisystemet.

Vi ved fra datacentrene, at de store virksomheder typisk laver standardanlæg, som så reproduceres på tværs af EU, ja, endda verden.

Regulering af datacentre og PtX-anlæg er derfor et skoleeksempel på et område, hvor EU for alvor kommer til sin ret og virkelig kan levere grøn omstilling, der rykker over landegrænser. Ens regler vil kunne skabe ens standarder.

Vi har allerede stillet krav til datacentrene. De erfaringer kan vi bruge til at sikre, at alle de store energislugere indretter sig mest effektivt i systemet.

Det er helt oplagte skridt, når EU i den nye periode skal et stort skridt nærmere en union, der inviterer overskudsvarmen ind og skubber olien og gassen ud.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Fuglsang

MEP (S)
ph.d. (CBS 2021), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024