Ny direktør for DGI Østjylland

Efter lidt mere end otte år i spidsen for den største landsdelsforening under DGI overlod Flemming Mølgaard pr. 1. april ansvaret for direktørposten i DGI Østjylland til Flemming Poulsen.

Christian Juhl Mølgaard

Flemming Poulsen er ny mand i front for DGI Østjylland. Det fremgår af DGI's hjemmeside.

Flemming Poulsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 2003 og kommer fra en stilling som sekretariatschef for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune, hvor han har været siden 2011. Tidligere har han blandt andet fungeret som konsulent for Silkeborg Kommune og været tilknyttet Aarhus Universitet som ekstern lektor.

Som foreningsmenneske har Flemming Poulsen primært haft sin gang i Sabro Idrætsforening, hvor han har været hovedformand de seneste fire år. Desuden har han siden 2009 også siddet med formandskasketten for Sabro IF Fitness. Tidligere har foreningen også haft glæde af ham som både hovedbestyrelsesmedlem og fodboldtræner for U6-U7-U8-pigerne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024