Opbakning til energisparepakke vakler

ENERGISPAREPAKKE: Venstre beskylder regeringen for at bryde aftalen om energisparepakken. Onsdag mødes aftalekredsen med boligministeren for at sikre, at lovforslaget svarer til aftalen.
Foto: Colourbox.dk
Mads Bang
Fakta
Energikrav som betingelse for at udlejer kan anvende boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om gennemgribende forbedringer.
Det gøres til et vilkår for, at udlejeren kan fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, ved genudlejning, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard. Efter forslaget kan en forbedring af et lejemål ved lejeledighed ikke anses for gennemgribende, medmindre også ejendommen har en energistandard, der står i et rimeligt forhold til det forbedrede lejemål.

Ordningen omfatter ejendomme, som har en energimærkning på A-D, eller som investerer mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal i boligdelen af ejendommen. Opfyldelsen af kravet er en forudsætning for, at en udlejer kan fastsætte lejen til det lejedes værdi efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ved genudlejning, efter at lejligheden er gennemgribende forbedret, i stedet for blot at kræve en forbedringsforhøjelse. Forslaget omfatter ikke fredede ejendomme.

Kilde: Aftale om energisparepakke
For fire måneder siden stod alle Folketingets partier pånær Liberal Alliance skulder ved skulder i Boligministeriet og roste den energisparepakke, der lige var lavet aftale om.

Onsdag mødes aftalekredsen så igen hos boligminister Carsten Hansen (S). Denne gang for at afklare en række spørgsmål, som i sidste uge fik Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm, til at tale om forligsbrud fra Folketingets talerstol under 1. behandlingen af lovforslaget.

"Vi havde svært ved at finde enighed i forligskredsen, og vi endte med at blive enige om en aftale, som vi mener, at ministeren nu har ændret," siger Louise Schack Elholm.

Hun forklarer, at ministeriet efter hendes opfattelse har ændret på forudsætningerne, så energirenoveringer i ældre ejendomme kræver energiforbedringer for et højere beløb end de 400 kroner, som ejeren skal investere per kvadratmeter for at få lov at hæve huslejen i lejlighederne.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024