Professorens forsøg på at forstå forsyningssektoren
BAGMAND: En større reform af affaldssektoren er på trapperne. Altinget har i den sammenhæng talt med tidligere professor i offentlig forvaltning Jørgen Grønnegård Christensen, som i 2001 granskede sektorens reformpotentiale.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet er præcis det samme argument, som man i sin tid brugte i diskussionen om frit skolevalg. Og svaret er, som jeg ser det, i begge tilfælde, at det kan løses ved hjælp af langsigtet planlægning. Der er jo ikke nogen, der siger, at det her skal gennemføres som en revolution fra den ene dag til den anden.
Jørgen Grønnegård Christensen
Tidligere profesor i offentlig forvaltning, Aarhus Universitet
Jørgen Grønnegård Christensen skrev i 2001 en analyse af affaldssektorens politiske organisering, der var startskuddet på en større debat og efterfølgende omorganisering af affaldssektoren. Vi skal høre om, hvordan han i dag ser på forhold omkring styring og organisering af affalds- og forsyningssektoren, og hvad fremtiden kan bringe.
Efter et årelangt tilløb er der ikke længere nogen vej uden om.
Affaldssektoren skal liberaliseres. Forbrændingsanlæggene skal konkurrere på lige fod med private aktører. Og kommunernes anvisningsret skal ophæves.
Det var nogle af de pointer, som Lars Christian Lilleholt (V) onsdag slog fast på Dansk Affaldsforenings årsmøde i Sydhavnen i København.