Regeringens støttepartier undrer sig: Hvor er de ekstra penge til uddannelse?
FINANSLOV: R, EL og SF undrer sig over, at regeringen ikke har fundet plads til nye investeringer i uddannelsessystemet. Støttepartierne kræver fortsat en ekstra milliard til folkeskolen og kan ikke acceptere en finanslov uden nye investeringer.
Simon Lessel
RedaktørDet er ikke nok, at regeringen vil droppe omprioriteringsbidraget. Den kommende finanslov skal også indeholde nye investeringer i uddannelsesområdet.
Vi kan ikke leve med en finanslov, hvor vi ikke styrker folkeskolen.
Sofie Carsten Nielsen
Politisk ordfører, Radikale
Sådan lyder opfordringen samstemmende fra regeringens støttepartier.
"Det er noget oversolgt, at de afskaffer omprioriteringsbidraget. Det er vi glade for, men det er jo ikke nye penge til uddannelser,” konstaterer Radikales politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen.