Teknik- og miljødirektør rykker fra Aabenraa til Køge
Stig Werner Isaksen har fået nyt job i Køge Kommune og forlader derfor sin stilling som plan-, teknik- og miljødirektør i Aabenraa Kommune.
Marie Schønning Jensen
JournalistAabenraa Kommune igangsætter søgningen efter en ny direktør for plan, teknik og miljø.
Det skriver den sønderjyske kommune i en pressemeddelelse.
Stig Werner Isaksen, der hidtil har bestredet stillingen, har fået nyt job i Køge Kommune, hvor han skal være direktør for teknik- og miljøforvaltningen.