To et halvt år med energilandsbyer i Region Sjælland

Borgernes deltagelse i de lokale aktiviteter sker på frivillig basis og skal passe ind i en travl hverdag. Derfor er det en god idé at gøre det så overskueligt at deltage som muligt. Samtidig skal man acceptere, at det er frivilligt arbejde, og at en landsby ikke bliver CO2-neutral hen over en nat. Ting tager tid.

Sara Edske Møller
Klyngekonsulent hos Energiklyngecenter Sjælland

Af Sara Edske Møller
Klyngekonsulent hos Energiklyngecenter Sjælland

Energilandsbyerne handler om at starte græsrodsbevægelser. Små lokale grupper, der engageret vil arbejde for et bedre klima og mindre energiforbrug. Spørgsmålet og udfordringen er, hvordan kommuner kan påvirke og facilitere sådan en proces?

I 2010 til 2013 har Energiklyngecenter Sjælland sammen med kommunerne i Region Sjælland arbejdet sammen om den udfordring. Det er der kommet en del god læring ud af. Senere på året kommer Energiklyngecenter Sjælland med et inspirationskatalog baseret på arbejdet - men allerede her vil vi gerne dele ud af erfaringerne.

En fælles udfordring
Tilbage i 2010 identificerede kommunerne i Region Sjælland sammen med Energiklyngecenter Sjælland en fælles udfordring: Hvordan kan man reducere CO2-udledningen i landsbyer og åbne landområder? Derude hvor oliefyr og to biler i garagen kan synes nødvendigt for at få hverdagen til at fungere. Det førte til initiativet om energilandsbyer.

Energiklyngecenter Sjælland har i perioden 2010-2012 startet 10 energilandsbyprojekter op, og i 2013 er der udpeget yderligere tre landsbyer. De 13 landsbyer er fordelt på ni kommuner.

Energilandsbyernes fokus har været meget forskellige - nogle drømmer om fælles solcelleanlæg, andre arbejder for individuelle energirenoveringer, kigger på lokale transportudfordringer eller afdækker mulighederne for at etablere biogasanlæg eller lokal erhvervsudvikling. Mulighederne er mange, og det er vigtigt, at borgerne bestemmer retningen.

Energiklyngecenter Sjælland er i dag ikke længere involveret i de lokale aktiviteter og arrangementer, men energilandsbyerne lever fortsat videre på egen hånd og/eller i samarbejde med de involverede kommuner.

Der er ikke en færdig opskrift på, hvordan man etablerer og kører et energilandsby-projekt, og det har heller aldrig været et mål for Energiklyngecenter Sjælland at lave en one-size-fits-all model. Tværtimod har det været vigtigt for os at være tydelig omkring, at vi ikke laver energilandsbyer for kommunerne og landsbyerne - men med dem. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har nogle erfaringer, der kan genbruges.

Hvordan kan kommunerne gribe energilandsbyarbejdet an?
Energiklyngecenter Sjællands erfaring er, at landsbyprojekterne kan have mange facetter og skal tænkes sammen med og gerne indskrives i:

• Kommunens klimastrategi og handlingsplan
• Kommuneplan samt lokalplaner for det valgte område
• Varmeplanlægningen og evt. planer om kloakering
• Bygningscentret - kommunens egne bygninger og institutioner
• Arbejdet med lokalråd og Agenda-21
• Strategisk energiplanlægning

Det er ligeledes en god ide at koble det til kommuners frivillige aftaler med eksempelvis Danmarks Naturfredningsforening og Covenant of Mayors samt andre kommunale afdelinger som for eksempel "Kultur og fritid", "Børn og unge" eller lignende. Borgerne tænker nemlig ikke kommunen som adskilte enheder.

Når en kommune træffer beslutningen om at gå i gang, har det vist sig at være meget væsentligt både for medarbejdere og senere for borgerne, at der er fastlagt klare ressourcerammer og tidshorisonter.

Erfaringen er, at det ikke er de konkrete beløb og tidsrammer, der er relevante i sig selv, men i højere grad klarheden omkring dem, så alle kender råderummet, og forventningerne er udtalte og afstemte.

CO2-besparelser må ikke stå alene
Hovedargumentet for at arbejde med energilandsbyer er uden tvivl et håb og en forventning om at skabe CO2-besparelser på et felt, hvor kommunerne traditionelt set har svært ved at påvirke og have indvirkning på (over)forbruget.

Vores erfaring er dog, at argumentet om CO2-besparelser ikke må stå som det eneste succeskriterium. Der er masser af andre gode grunde og argumenter for at gå i gang. Projekterne kan blandt andet være med til at skabe grundlag for lokal erhvervsudvikling, skabe flagskibsprojekter, som kan inspirere andre landsbyer i kommunen, fremme landsbyudvikling, ændre dialogen mellem borger og kommunale medarbejder med mere. Sørg for at få det skrevet ind i projektbeskrivelsens mål og succeskriterier.

Hvilke landsbyer er egnede?
Der kan være flere forskellige hensyn at tage, når kommunerne skal udvælge energilandsbyer. Der er en række krav, man kan udvælge eller prioritere i kommunens ansøgningskriterier, for eksempel landsbyens organisering, landsbyer med særlige energiudfordringer, samspil mellem kommunale tiltag og energibesparelser, lokalsamfund med relevant erhverv eller særlige politiske prioriteringer.

Det vigtigste er, at kommunen har gjort sig nogle overvejelser og prioriteringer. Vores erfaring er, at selv om en landsby kan være rigtig god både på papiret og i praksis, så er finansiering i det såkaldte Udkantsdanmark desværre en udfordring. Selv om energiforbedringer giver økonomiske besparelser, så kræver det ofte en investering up front. Det kan være en begrænsende faktor i nogle områder.

Borgernes rolle
Det er håbet og meningen, at borgerne aktivt bidrager med idéer og forslag til projektets indhold og til den lokale forankring, så budskabet spredes og byen som helhed motiveres. Det er oplagt, at borgerne er tovholdere på lokale arbejdsgrupper, og det er væsentligt at få engageret alle typer af lokale ildsjæle: den store idégenerator, kagebageren, organisatoren, pressekontakten med videre.

De lokale arbejdsgrupper består af frivillige ildsjæle. Nogle har stor fagspecifik viden om klima, energi og miljø. Andre synes blot, det er et interessant felt, som vil gavne deres lokalmiljø.

For at styrke arbejdet i de lokale arbejdsgrupper er det vigtigt, at rammer og vilkår for deres arbejde er på plads, og at de bliver anerkendt og taget med på råd af både kommunen og borgerforeningen. Kan der afsættes økonomiske midler til gruppen, som de kan lave arrangementer og aktiviteter for, er det et stort plus, så de oplever, at de har et reelt råderum.

Arbejdsgrupperne skal bruges til det, de er bedst til - nemlig lokale aktiviteter, hvorimod de let løber panden mod en mur i forhold til tekniske specifikationer, lovgivning og lignende, som kræver specialister. Her har det været kommunernes og Energiklyngecenter Sjællands opgave at være behjælpelige.

Det frivillige arbejde
Borgernes deltagelse i de lokale aktiviteter sker på frivillig basis og skal passe ind i en travl hverdag. Derfor er det en god idé at gøre det så overskueligt at deltage som muligt. Samtidig skal man acceptere, at det er frivilligt arbejde, og at en landsby ikke bliver CO2-neutral hen over en nat. Ting tager tid.

Mange kommuner oplever det som en balancegang mellem at bevare momentum og fremdrift, samtidig med at man undgår, at de lokale ildsjæle bliver begravet i opgaver, de ikke har tid til at løfte. Kommunikation og en tæt dialog mellem kommuner og de lokale har været altafgørende.
 
Det behøver ikke være så svært - faktisk er det vores erfaring, at det sagtens kan lade sig gøre. De lokale ildsjæle kan med fordel lægge deres arrangementer op af allerede eksisterende aktiviteter i lokalmiljøet, eller lægge sig op af nationale eller regionale aktiviteter som eksempelvis earth hour, forskningens døgn, nordisk klimadag, kommunernes klimafestivaller og meget mere.

Det kan være en hjælp for landsbyen til at komme i gang med at få spredt sit budskab. Og i den forbindelse er kommunikation vigtig, for et godt arrangement er ikke meget værd, hvis der ikke er nogen, der ved, at det eksisterer.

Heldigvis har vi sammen med kommunerne og energilandsbyerne en succesrate på 100 procent - den lokale presse har altid bragt omtale af arrangementer og aktiviteter, hvis de har modtaget et indlæg, en pressemeddelelse, fotos eller andet. Energilandsbyerne er nemlig en god historie.