Tommy Ahlers' særlige rådgiver starter i Radius
Rasmus Bebe er ansat som seniorrådgiver i Radius. Han er tidligere særlig rådgiver for uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Claudia Steenhard
JournalistRadius får Rasmus Bebe til seniorrådgiver. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Rasmus Bebe skulle egentlig være begyndt i foråret 2018, men blev headhuntet af tidligere uddannelses-og forskningsminister Tommy Ahlers (V) dagen inden sin første dag i Radius.
Rasmus Bebe blev særlig rådgiver for Tommy Ahlers og var det, indtil folketingsvalget blev udskrevet i maj 2019. Han fortsatte med at rådgive Tommy Ahlers i valgkampen.
I Radius er det Rasmus Bebes store indsigt i strategisk kommunikation og politiske beslutningsprocesser, der skal i spil. Derudover har Rasmus Bebe et stærkt netværk på og uden for Christiansborg.
Den nye seniorrådgiver har desuden arbejdet som konsulent og pressechef i Danske Rederier, med europapolitik i Udenrigsministeriet og kontorchef i Folketinget.
Rasmus Bebe er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og starter i Radius 1. november 2019.