Vattenfall opkøber Vindstød
Vattenfall opkøber det danske elhandlerselskab Vindstød.
Kristian Tolbøll
RedaktionsassistentSvenske Vattenfall udbygger sine interesser i Danmark. De overtager nemlig det danske elhandlerselskab Vindstød, lyder det fra Energi Watch.
"Vattenfall går nu ind på markedet for salg af el til private kunder i Danmark," lyder det fra Vattenfall i en pressemeddelelse.
Vindstød er et elhandlerselskab, der har eksisteret siden 2012. Det leverer udelukkende strøm fra danske vindmøller til private forbrugere. I 2015 havde Vindstød et overskud på 5,5 millioner kroner.