Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Det er der på spil for partierne ved kommunalvalget
Efterårets kommunalvalg bliver særlig afgørende for to trængte partiledere, der skal forsøge at minimere tabene. Men valget indebærer også risici for de partier, der står til fremgang, og muligheden for et samtidigt folketingsvalg gør indsatsen højere end normalt.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorValg til kommuner og regioner ses ofte som en slags generalprøve på folketingsvalget, ikke mindst når det drejer sig om de store statsministerpartier. Men denne gang falder generalprøven måske sammen med premieren. På Christiansborg har der længe været spekuleret i, om statsminister Mette Frederiksen (S) kan finde på at udnytte muligheden til et samtidigt folketingsvalg, og det er et af de få valgrygter, der ikke uden videre kan afvises.
Alle partier anser principielt kommunalvalg for vigtige, men der er alligevel forskel. Mens det for de tre største borgmesterpartier er essentielt at klare sig godt ved kommunalvalgene, er der andre partier, der traditionelt kan score fine resultater til Folketinget, selvom det kommunalt går lidt sløjt.
I det følgende vil vi se nærmere på de ti partier, der både er opstillingsberettiget til næste folketingsvalg og repræsenteret i Folketinget i dag.