KOMMUNIKATIONS- OG PRESSECHEF TIL RIGSHOSPITALET - Region Hovedstaden

Rigshospitalet søger en ambitiøs kommunikations- og pressechef med ledelsesmæssig tyngde.


Ønsker du en hverdag på en arbejdsplads, der hver dag gør en afgørende forskel for tusindvis af menneskers liv og sundhed? Og har du kommunikationsfagligheden og ledelsesfærdighederne på plads? Så bør du overveje jobbet som Rigshospitalets nye kommunikations- og pressechef.

Din hovedopgave bliver at understøtte og udvikle organisationens samlede kommunikationsindsats. Det sker først og fremmest i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine medarbejdere i Kommunikations- og Presseenheden og i nysgerrig og proaktiv dialog med resten af huset. En væsentlig del af den opgave er at spille dine medarbejdere og resten af organisationen gode og at bidrage med retning og faglig sparring på de mange forskelligartede kommunikationsopgaver på tværs af hele huset.

I stillingen som kommunikations- og pressechef skal du altså først og fremmest være motiveret af at lede og løfte Rigshospitalets samlede kommunikationsindsats gennem dine medarbejdere. Ledelsesopgaven er central, og den kræver både tyngde og organisatorisk tæft. Det er derfor et krav, at du har væsentlig ledelseserfaring, og at du har kommunikationsfagligheden på plads. Det er desuden en fordel, hvis du har indsigt fra eller stærk interesse for sundhedsvæsenet.

For at lykkes i jobbet skal du kunne se dig selv i Rigshospitalets vision om at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Du skal have blik for, hvordan strategisk kommunikation kan bidrage til at understøtte visionen, og du skal have lysten og evnen til at omsætte overordnede sundhedsambitioner til konkrete og konsistente kommunikationsprodukter.

Vi lægger desuden vægt på følgende kvalifikationer:

  • Du er en personaleleder, der evner at være tydelig og at understøtte prioritering i en travl hverdag, hvor det meste er vigtigt, men ikke alt kan nås.

  • Du finder motivation og værdi i det daglige operationelle kommunikationsarbejde, og du har blik for at optimere processer og drift – også i et trivselsperspektiv.

  • Du har organisatorisk tæft og kan navigere i en matrixorganisation med en vis kompleksitet og meget stærke fagligheder.

  • Du bidrager i det daglige arbejde med stærke relationelle kompetencer, hvor du dels er ydmyg og nysgerrig, dels har faglig autoritet og relevans.

På Rigshospitalet ønsker vi at skabe attraktive arbejdsfællesskaber ved at frisætte den enkelte leder og medarbejder til at tage ansvar for opgaveløsningen og træffe meningsfulde beslutninger lokalt. Vi tilstræber, at selvorganisering, innovative løsninger og nye kompetencer bidrager til et bæredygtigt sundhedsvæsen, og vi lægger vægt på at være en dialogbaseret, tillidsfuld og rummelig arbejdsplads og uddannelsesinstitution.

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil her.
Ansøgningsfristen er mandag den 12. august 2024. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Det handler om liv

Om at redde liv og øge livskvalitet. Sammen med de andre hospitaler i Region Hovedstaden arbejder vi for at sikre vores patienter den bedst mulige behandling og sammenhæng i forløbet.  

På Rigshospitalet træder du ind på Danmarks største og højest specialiserede hospital, hvor vi leverer forskning i international klasse og behandler patienter med komplicerede og sjældne sygdomme. Vi stiller høje faglige og menneskelige krav og tilbyder til gengæld en god og spændende arbejdsplads, hvor der er plads til at udfolde dine kompetencer og ambitioner.  

Vil du være med til at tage ansvar og gøre en forskel? 

Fakta 

  • På Rigshospitalet er vi 12.000 medarbejdere, de fleste af os arbejder på Blegdamsvej og i Glostrup  

  • Vi har over 500 højt specialiserede funktioner, bl.a. transplantationer på lever-, lunge-, nyre- og hjerteområdet samt transplantation af knoglemarv i forbindelse med kræftbehandling 

  • Vi modtager og behandler patienter fra Danmark, Færøerne og Grønland 

  • Vi uddanner sundhedsprofessionelle til fremtidens sundhedsvæsen. 


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024