Debat

Djøf til S-kandidat: Vi løser ikke velfærdsproblemerne ved at fyre 1.000 akademikere

Der stilles ofte forslag, som skal løse alle velfærdssamfundets problemer ved at spare på administrationen i kommunerne. Men de forslag undervurderer ofte værdien af akademikere, skriver Tania Karpatschof og Johanne Nordmann.

I stedet for at fokusere på antallet af akademikere, vil det være langt mere interessant at diskutere, hvilke opgaver vores politikere ikke længere ønsker, der skal udføres, skriver Tania Karpatschof og Johanne Nordmann. Arkivfoto.
I stedet for at fokusere på antallet af akademikere, vil det være langt mere interessant at diskutere, hvilke opgaver vores politikere ikke længere ønsker, der skal udføres, skriver Tania Karpatschof og Johanne Nordmann. Arkivfoto.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det flyver med forslag om at reducere antallet af akademikere i den offentlige sektor.

Også her i Altinget, hvor Kasper Dlugatch Stisen, kandidat til borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet, foreslår at afskedige 1.000 akademikere i Københavns Kommune.

Efter mange år som offentligt ansat bliver man en lille smule resistent over for de mange mere eller mindre populistiske forslag om at rydde op i bureaukratiet og fyre administrative og akademiske medarbejdere.

Forslag, som med et trylleslag formår at løse alle velfærdssamfundets problemer ved at spare på administrationen i kommunerne.

Men vi forstår ikke behovet for at nedgøre en faggruppes professionalisme.

Administration er uundværligt

Om der er behov for akademikere eller medarbejdere med andre typer uddannelse, er noget arbejdsgiverne suverænt bestemmer, når de skal besætte en ledig stilling.

At tro, at man kan uddelegere eller nedlægge vores administrative stillinger, er en illusion.

Tania Karpatschof & Johanne Nordmann
Hhv. fællestillidsrepræsentant og formand for Djøf Offentlig

Faktum er, at der er brug for medarbejdere med mange forskellige kompetencer for at sikre den bedst mulige service til borgere og virksomheder inden for de rammer, vores politikere har vedtaget.

For administrativt ansatte arbejder også med borgernære opgaver.

Vi arbejder konkret med at sikre vandmiljø i kommunerne, godkender byggeansøgninger, forbereder lokalplaner, mindsker madspild, ligesom vi arbejder med udsatte børn og unge, der har brug for hjælp.

Vi arbejder med at sikre lokaldemokratiet, og vi laver arrangementer for borgerne på biblioteker – for bare at nævne nogle få områder.

I modsætning til, hvad man kunne forledes til at tro, er administrationen faktisk en væsentlig forudsætning for, at alt andet fungerer efter hensigten i kommunerne.

At tro, at man kan uddelegere eller nedlægge vores administrative stillinger, er en illusion. For opgaverne vil bare blive skubbet ud på de enkelte institutioner.

Læs også

Det vil berøre ikke bare os, men også de mange kollegaer, der slet ikke har tid, uddannelse og ressourcer eller interesse for at udføre vores arbejde. 

Men det er i endnu højere grad uheldigt for de mange borgere, som kommer til at lide under, at eksempelvis lederen har for travlt med administrativ planlægning og styring, til at de kan udvikle institutionen, styrke medarbejdernes faglighed, sænke sygefraværet, sætte sig ind i ny viden og mange andre af de ledelsesmæssige opgaver, som den offentlige sektor har behov for.

Det vælter ind med krav og regler

Virkeligheden i dag er, at alle medarbejdere løber rigtig stærkt for at løse de opgaver, som vores politikere selv har vedtaget, at den offentlige sektor skal løfte.

I stedet for at fokusere på antallet af akademikere, bør vi diskutere hvilke opgaver, politikerne vil fjerne.

Tania Karpatschof & Johanne Nordmann
Hhv. fællestillidsrepræsentant og formand for Djøf Offentlig

Kasper Dlugatch Stisen (S) anfører selv, at der skal være færre analyser, mindre dokumentation og mindre tilsyn.

Men i Politiken kunne vi læse om en ny undersøgelse fra KL, som viser, at mens man i Folketinget taler om at mindske bureaukratiet, vælter det ind med nye regler og krav, som medfører store administrative opgaver, ned over kommunerne.

I stedet for at fokusere på antallet af akademikere, vil det være langt mere interessant at diskutere, hvilke opgaver vores politikere ikke længere ønsker, der skal udføres. Og hvad det vil betyde for vores samfund.

Der er brug for, at politikerne har mod til at slippe kontrollen og dermed nogle af de mange krav om registrering, dokumentation, processer, planer og kontrol, der flytter tid og fokus fra det, der virkelig betyder noget: arbejdet med borgerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Johanne Nordmann

Formand, Djøf Offentlig
cand.polit. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024