EL-borgmester: Kommuneplanen skal bekæmpe ublu forretning på københavnernes boligbehov

De eneste, der vinder på høje kvadratmeterpriser, er ejerne bag. Taberne er både beboerne, som er hårdt spændt for økonomisk, og byen som helhed. Derfor skal der mere balance i København med flere almene boliger, skriver Line Barfod (EL).

Skiftende regeringer har forsømt at gøre op med de attraktive muligheder, der er for at drive ublu forretning på københavnernes boligbehov, skriver Line Barfod.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Line Barfod

Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune, fhv. MF

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er en blandet befolkning, der bor i Københavns boliger. Ung som gammel, rig som fattig, enlige som store familier, tilflyttere fra hele landet og hele verden, samt folk, der aldrig har forladt kvarteret.

Vi bor side om side i nye som gamle ejendomme, på få eller mange kvadratmeter, som lejere eller ejere, i hus eller lejlighed, på klubværelser eller i bofællesskaber.

Og vi byder hjertens gerne nye naboer velkomne i takt med, at nye kvarterer skyder op. For der skal være plads til, at sygeplejersken, håndværkeren og skolelæreren sammen med politibetjenten, viceværten og andre med helt almindelige indkomster kan finde tag over hovedet i København.

Og vi skal også være i stand til at rumme de mennesker, der har de laveste indkomster og anderledes boligbehov end flertallet.

Boligmarkedet udvikler sig i en problematisk retning i København, hvor boligpriserne for længst er stukket af.
Line Barfod
Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune

Men vi står med en udfordring, for boligmarkedet udvikler sig i en problematisk retning i København, hvor boligpriserne for længst er stukket af.

I årevis er børnefamilier flyttet ud af byen, fordi de ikke har råd til boliger, der kan rumme dem. Fraskilte må også tit flytte ud af kommunen, og det samme gælder københavnernes store børn, når de skal flytte hjemmefra.

For attraktivt at bygge ejerboliger

Gennem de senere år er der bygget rigtig mange private lejeboliger, mens opførelsen af andelsboliger, ejerboliger og almene boliger er haltet bagefter.

Problemet er, at når kapitalfonde bygger private lejeboliger i vores hovedstad, så gør de det for at tjene styrtende med penge.

Private ejendomsudviklere går efter at maksimere deres investeringer, og når markedet og skatteregler gør, at det er den type boliger, de kan tjene mest på, så er det dem, de bygger.

Det betyder, at kvadratmeterprisen i private nybyggerier er så høj, at de færreste kan være med. Nogle indretter sig i bofællesskaber i disse lejligheder for sammen at være i stand til at betale huslejen, mens andre sidder så hårdt i det alene, at det kan være svært at få midlerne til at række.

Læs også

V-borgmester: Flere københavnere skal have mulighed for at eje egen bolig

Debat

Vi mister sammenhængskraft i vores lokalsamfund, når vi kun bor et sted midlertidigt.

Det kan eksempelvis betyde, at traditioner og højtider som sommerfester og fastelavn, hvor vi mødes på tværs, ikke nyder samme opbakning som i etablerede boligområder, hvor folk indretter sig på at blive, og så ryger det, der skulle skabe og styrke vores nabolag.

Vi risikerer, at byen opdeles i rig og fattig, og københavnere med færrest midler skubbes ud af byen.
Line Barfod
Teknik- og miljøborgmester (EL), Københavns Kommune

Skiftende regeringer har forsømt at gøre op med de attraktive muligheder, der er for at drive ublu forretning på københavnernes boligbehov. Samtidig gør de private udviklere det svært for den almene sektor at være med, når byggetomter sættes til salg.

Så ryger balancen på vores boligmarked for alvor.

For den almene bolig skal være med til at sikre, at københavnernes børn skal kunne blive boende i den by, de er vokset op i. Den skal sørge for, at vi kan rumme de mange tusinder af studerende, som årligt kommer til byen.

Og den skal fungere som attraktiv bolig til seniorer, som ikke længere behøver de mange kvadratmeter, og som dermed giver plads til nye familier og holder flyttekæderne i gang.

Hvis ikke vi får bygget flere almene boliger nu, hvor huslejen også på sigt forbliver på et stabilt leje, ender vi med tilstande, som vi kender fra andre storbyer.

Hvor folk accepterer at betale overpris for små værelser, pendler i timevis hver vej, og hvor familier bliver splittede og kommer til at bo langt fra hinanden og deres netværk.

Hvor byen opdeles i rig og fattig, og københavnere med færrest midler og ressourcer skubbes ud af byen.

Vi skal bygge mere alment

Desværre står byggeriet af almene boliger i stampe i disse år. I 2022 og 2023 er der ibrugtaget henholdsvis 201 og 226 almene boliger, og forventningen til i år ligger på sølle 157 nye almene boliger.

Læs også

Radikale Venstre: Københavns klimamål skal overstige EU's plan for fremtidens boliger

Debat

Det rækker på ingen måde til at dække de behov, der er i København i dag.

I kommunen skal vi gøre alt, hvad vi kan for at fjerne unødvendige barrierer for at få bygget flere almene boliger, som vi blandt andet netop har gjort med et nyt administrationsgrundlag, der fjerner bureaukratiske benspænd.

Vi stiller også krav om at mindst 25 procent skal være almene boliger, og nogle steder helt op til 40 procent.

Derfor er det vigtigt, at en ny kommuneplan ikke skaber yderligere benspænd for opførelsen af almene boliger, men tværtimod sikrer en bedre balance på boligmarkedet i København.

Vi skal passe på med at diktere størrelser og andre firkantede regler, som gør det svært at gøre vores fælles drømme om flere almene boliger til virkelighed.

I stedet skal vi fra politisk side gøre alt, hvad vi kan for at skabe de bedste rammer for opførelsen af almene boliger, som i øjeblikket er udfordret af høje materialepriser kombineret med en begrænsning på økonomien.

Det håber jeg, vi kan være enige om politisk, når den nye kommuneplan skal forhandles.

Temadebat

Skal Palads rives ned? Skal metroen udvides yderligere? Skal København være en grønnere by?

Nu spørger Altinget Hovedstaden forud for den nye kommunalplan: Hvordan ser fremtidens København ud?

Flere politiske og civile aktører vil give deres bud på:

Hvad er vigtigst at få med i kommunalplanen, hvis København skal være en god by at bo i, i fremtiden?
Hvor er der konkret brug for indsatser?
Hvad skal der til, før at København bliver den bedste by at bo i?

Læs om paneldeltagerne her.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Line Høvik Søby på [email protected] for at høre om mulighederne.

Politik har aldrig været vigtigere