Tilsyn vil lukke bosted, der fik hård kritik i tv-dokumentar: Professor erindrer ikke at have set så "slemt et tilfælde før"
Ansatte og ledelse på Lynghuset i Københavns Nordvestkvarter fik i TV 2-dokumentar kritik for at udsætte borgere med handicap og funktionsnedsættelser for omsorgssvigt og kritisabel pleje. Nu kan bostedet snart være fortid.
![Lynghuset er ejet af Københavns Kommune. Derfor skal politikerne på Københavns Rådhus træffe beslutning om, hvor botilbuddets beboere skal genhuses, hvis tilbuddet ender med at måtte lukke. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/279439/121761.jpg)
![Søren Dahl](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5402-soeren-dahl-2-48.jpg)
Søren Dahl
JournalistSocialtilsynet påtænker at lukke botilbuddet Lynghuset på Provstevej i Nordvest efter kritik af omfattende omsorgssvigt af udsatte københavnere.
Selvom ledelsen på bostedet står til at blive udskiftet, tror Socialtilsynet ikke på, at det kan skabe de fornødne ændringer i Lynghuset, der huser 29 borgere med alvorlige handicap og funktionsnedsættelser.
Det viser dokumenter fra Socialtilsynet, som Altinget har fået aktindsigt i.