Chefredaktør på Altinget siden maj 2017.
Jakob Nielsen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere studeret international økonomi ved CBS. Han har i en årrække været ansat på Politiken, bl.a. som indlandsredaktør, politisk redaktør og korrespondent i Bruxelles og Washington. Senest var han redaktør for Politikens netavis.
Forfatter til en lærebog om EU, en politisk biografi af Helle Thorning-Schmidt samt en bog om modstandsmanden og redaktøren Børge Outze.
Frank Jensens problemer er først lige begyndt
ANALYSE: Oprørerne mod Frank Jensen har ikke styrke til at vælte ham endnu. Men nedslidningen er i gang på flere fronter, og spørgsmålet er, hvor længe partiet og han selv tror på, at overborgmesteren faktisk kan vinde valget i 2021.
Jakob Nielsen
Ansv. chefredaktørIronien var til at få øje på. At det netop var i en sen nattetime i Festsalen, at overborgmester Frank Jensen søndag skulle holde sit livs mest hudløse pressemøde og udtale den temmelig utrolige sætning: ”Jeg har været en krænker”.
Det var i den samme festsal, at hans mest famøse krænkelse fandt sted i 2011 under en julefrokost, hvor Frank Jensen blev hængende lidt for længe og dansede på en måde, der af flere tilstedeværende blev opfattet som alt for nærgående.
Nu stod han der igen efter det, som formanden for den lokale partiforening kalder ”det hårdeste møde i Socialdemokratiet i Københavns nyere historie”.