Historisk lukning: Farvel til Irmapigen
Danmarks ældste supermarkedskæde lukker og slukker. Coop samler tre kæder under ét fælles brand.
![Arkivfoto. Irmakæden lukker efter 136 år.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266176/106209.jpg)
![Claudia Steenhard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5103-claudia-steenhard-2-48.jpg)
Claudia Steenhard
JournalistEfter mere end 136 år takker Irmapigen af. Inden for en nær fremtid vil du heller ikke kunne handle i hverken Kvickly eller Superbrugsen.
Coop slår nemlig de tre supermarkedskæder sammen til et fælles brand, der blot vil hedde "Coop". Fra 1. april begynder konverteringer og lukninger af Irma-butikkerne. De første butikker i den nye stor-kæde åbner efter sommerferien i år.
Forandringerne er en del af koncernens strategi "Fremtidens Coop". De lokale butikker i Dagli'Brugsen skifter med tiden navn til Brugsen. Coop.dk MAD, der de seneste 10 år har leveret dagligvarer direkte til døren, ophører også med at eksistere med udgangen af februar.