![](https://legacy.altinget.dk/podcast/logos/hovedstaden.png)
Københavnske politikere presser på for solceller og strides om De Gamles By
Både byggeriet i De Gamles By og anlægget af Lynetteholm vækker følelserne hos medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation. Det og meget mere er på programmet i denne podcast, hvor Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen er gæst.
![Solstrålerne over københavnerne skal udnyttes mere, mener politikerne i Københavns Borgerrepræsentation. De vil have solceller på kommunens bygninger.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/245084/82247.jpg)
![Kasper Kaasgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4777-kasper-kaasgaard-2-48.jpg)
Kasper Kaasgaard
RedaktørRegeringen kan se frem til en henvendelse fra Københavns Kommune, der ønsker bedre muligheder for at montere solceller på kommunens tage.
Det blev vedtaget på torsdagens møde i Borgerrepræsentationen, som vi gennemgår i denne udgave af podcasten fra Altinget Hovedstaden.
Gæst er Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen, som i Teknik- og Miljøudvalget har oplevet effekten af de regler, som kommunen ønsker ændret.
På torsdagens møde fremlagde han også et forslag fra Enhedslisten om at oprette biosfæreområde i Øresund for at modvirke de negative effekter af Lynetteholm, som blandt andet hans parti frygter.
Den idé fremlægger Gorm Anker Gunnarsen i podcasten her, hvor vi også taler om diabetescenteret i De Gamles By, hvor en håndfuld partier føler sig dårligt oplyst af sundhedsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
![](https://legacy.altinget.dk/podcast/logos/hovedstaden.png)