Kommissionen vil tvinge Airbnb til at dele data, der kan skabe orden i et “vildt Vesten”-marked
Der skal mere gennemsigtighed i markedet for korttidsudlejning af boliger, foreslår Europa-Kommissionen i et nyt udspil. Det vil ramme brodne kar i branchen, vurderer Dansk Erhverv, mens også både Københavns overborgmester og Airbnb tager positivt imod.
![Ifølge mediet InsideAirbnb er der 13.815 boliger og værelser til leje i København på Airbnb. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/263454/103046.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørOnline udlejningstjenester som Airbnb skal tvinges til at udlevere data om deres virksomhed til myndighederne.
Det foreslår Europa-Kommissionen mandag i et udspil, der har som formål at skabe mere gennemsigtighed på markedet for korttidsudlejning, lyder det i en pressemeddelelse.
“Vi gør det nemmere for både store og små værter og platforme at bidrage til større gennemsigtighed i sektoren,” siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager her.