Misforstået redskab fældede Cecilia Lonning-Skovgaard - for de ledige er alt som før

En historie i pressen om, at københavnske jobcentre ikke havde henvist ledige til job i to år blev begyndelsen på enden for beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonnning-Skovgaard (V). Den skarpe konklusion viste sig dog at ikke at være korrekt. Altinget forklarer her hvorfor.  

De jobparate ledige i København nåede kun i en måneds tid at opleve en ny praksis med øget brug af værktøjet henvisninger. I dag formidler kommunen job gennem samtaler, som den har gjort siden 2015. 
De jobparate ledige i København nåede kun i en måneds tid at opleve en ny praksis med øget brug af værktøjet henvisninger. I dag formidler kommunen job gennem samtaler, som den har gjort siden 2015. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

Forargelsen var stor, da Berlingske i oktober fortalte, hvordan københavnske jobcentre ikke havde henvist en eneste ledig til job siden 2019, men kun havde afholdt mere uforpligtende samtaler. 

Overskriften kom i forlængelse af en historie tidligere på sommeren om rengøringsvirksomheden De 5 Stjerner, der forgæves havde søgt ledige rengøringsassistenter hos jobcentret. 

En presset beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) måtte beklage og gik kort efter i medierne med en fyreseddel til den ansvarlige direktør i forvaltningen, Marianne Sørensen. En mistanke om, at ledige ikke står til rådighed, er noget af det værste for en Venstre-borgmester med ansvar for området og jobcentrene fik besked på at skifte praksis og henvise flere til bestemte job. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024