Birgitte Kehler Holst
Svar til 

Hvor mange affredninger har der været i Københavns Kommune de sidste 10 år? Og hvad har begrundelsen for dem været?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 9179

Hvor mange affredninger har der været i Københavns Kommune de
sidste 10 år? Og hvad har begrundelsen for dem været?

Svar fra tirsdag den 7. maj 2024

Der har kun været ét tilfælde siden 2014, hvor en fredning efter
naturbeskyttelseslovens kapitel 6 er blevet ophævet i Københavns
Kommune. Det skete, da Folketinget i 2019 ændrede Lov om Ørestad og
Metroselskabet, så denne også kom til at omfatte den del af Amager
Fælled, som nu kendes som Fælledby. Dermed blev den tidligere
fredningen af arealet ophævet.

Baggrunden var, at det blev besluttet politisk ikke at opføre et nyt
bykvarter på den gamle strandeng på den østlige del af fælleden. Her
havde Lov om Ørestad udlagt et areal – Amager Fælled Kvarter – til
bebyggelse.

Da der ikke længere var et politisk flertal i Borgerrepræsentationen for at
realisere dette, blev det besluttet at flytte bykvarteret til den nuværende
placering, Fælledby. Det forudsatte, at Kalvebodkile-fredningen samt
naturbeskyttelseslovens § 3 indenfor området blev ophævet eller
tilsidesat ved lov.
En kommune kan ikke selv ophæve en fredning efter
naturbeskyttelseslovens kapitel 6. Det kan kun fredningsnævnet og
Folketinget. Fredningsnævnet ophæver meget sjældent en fredning.
Imidlertid sker det jævnligt, at fredninger bliver tilsidesat eller helt
ophævet af Folketinget, når det vedtager anlægslove, typisk i
forbindelse med større infrastrukturprojekter.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024