Rasmus Steenberger
Svar til 

Hvordan vi kan få flere daginstitutioner til tage elever fra den Pædagogiske Assistentuddannelse?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 8976

1. Hvordan vi kan få flere daginstitutioner til tage elever fra den
Pædagogiske Assistentuddannelse? Herunder mulighed for
politiske beslutninger.
(Baggrund: Jeg forstår, at der årligt desværre er 400 PA-elever på
landsplan, som ikke finder en praktikplads og derfor må opgive
studiet - det er ærgerligt i forhold til at øge den generelle andel af
faglært arbejdskraft i dagtilbud, særligt i lyset af faldende optag på
pædagoguddannelsen)

2. Samt i hvilket omfang vi stiller mentorer til rådighed for
assistentelever hhv. nyuddannede assistenter, og hvor meget tid der
sættes af? Herunder i hvilket omfang det er en pædagogisk
assistent, som udfylder den rolle, så der er et afstemt fagligt
forventningsniveau fra start.

3. Derudover: hvordan er personaleomsætningen og andre relevante
nøgletal blandt nyansatte pædagogiske assistenter efter fx 2 år
sammenlignet med andre faggrupper i dagtilbud?

4. Samt: findes der en rolle- og ansvarsbeskrivelse for hhv. pædagoger,
assistenter og pæd. medhjælpere?
(Baggrund: Så det er lettere at tale tydeligt om, hvem der gør hvad.
Og bruge folk til det, de er bedst til at udføre.)

Svar fra torsdag den 16. maj 2024

1) Det er Kommunernes Kontaktråd (KKR), der har kompetencen til at
fordele det samlede antal uddannelsespladser blandt kommunerne i
regionen. Københavns Kommune har fået tildelt 80 elevpladser, som
kommunen (som minimum) skal stille til rådighed hvert år til
pædagogiske assistentelever.
Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) besluttede med budget 2023 at
afsætte midler til, at Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) har
finansiering til 100 elevpladser.
Eleverne søger elevplads hos Uddannelse København i Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen (SUF). De skal igennem et almindeligt
rekrutterings- og ansættelsesforløb. SUF har tilbudt alle kvalificerede en
elevplads. Både i 2023 og 2024 har Københavns Kommune ikke kunnet
rekruttere 100 elever pga. mangel på kvalificerede ansøgere.
Politisk kan der afsættes flere midler til elevlønninger, hvis man vil øge
antallet, men i København opleves dog ikke, at der er kvalificerede PAU
elever, som ikke får en elevplads, og det vil derfor næppe få den
ønskede effekt.
Der kan være et mindre potentiale for flere PAU elever i Københavns
Kommune, når kommunen begynder at ansætte PAU elever fra EUX. De
er fejlagtigt blevet afvist i rekrutteringsprocessen pga. en difference i
beløbet, der afregnes mellem forvaltningerne per elev fra hhv. EUX og
EUD. EUX-elever er dyrere end EUD-elever, og SUF har derfor afvist
EUX-elever, da BUF kun har betalt satsen, der gælder for EUD-elever.
Forvaltningerne har ikke været opmærksomme på problemet, og det
laves der om på fremadrettet. Det er dog stadig forvaltningens
vurdering, at et måltal på 100 elever er det rette niveau.

2) Eleverne har på det enkelte oplæringssted, altså på den konkrete
daginstitution eller lignende, en vejleder, som skal understøtte faglig
progression og sikre, at eleven når de uddannelsesmæssige mål.
Vejlederen vil normalt have uddannelsesmæssige forudsætninger
svarende til PAU- eller pædagoguddannelsen. Derudover er der
normalt ikke tilknyttet yderligere mentorer for eleverne.

3) Forvaltningen ligger ikke inde med en sammenligning af de
efterspurgte data om nyuddannede.


4) Der findes ikke en centralt fastsat rolle- og ansvarsbeskrivelse for de
nævnte medarbejdergrupper.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024