Hvilke skoler har søgt om midler fra Grøn Folkeskole og til hvilke aktiviteter?

Den grønne handleplan for folkeskoler i København blev vedtaget i
december 2022. I det efterfølgende budget blev der afsat 1 mio. kr. i
2023, der nu er udløbet.
Midlerne er først og fremmest blevet brugt til et udkørende team, der
kunne hjælpe skolerne med at få pædagogiske handlinger, et grønt
mindset og grønne mål, tænkt ind i den enkelte skoles eksisterende
målsætninger og kultur. Dagsordenen blev i høj grad sat af skolerne, og
teamet skabte forbindelse til konkrete løsninger og forløb mm.
På nogle skoler er den grønne tankegang allerede en naturlig del af
skolens DNA, på andre skoler er det øer i skolen, hvor enkelte
lærere/pædagoger er optaget af det grønne, og endelig findes der
skoler, der stadig står overfor at komme i gang med arbejdet med det
grønne og bæredygtige.
Skolerne har ikke efterspurgt midler til særlige aktiviteter, men har i høj
grad ønsket inspiration og viden om de forløb, BUF allerede tilbyder
igennem vores eksterne læringsrum eller support til at facilitere og
udvikle forløb til fx elevrådsforløb. I bilag 1 findes der en oversigt fra
november 2023 over, hvad skolerne har efterspurgt.

Status grøn folkeskole november 23
Den grønne handleplan for folkeskoler i København blev vedtaget i december 2022.
I budget 23 blev der afsat 1 mio. kr. til arbejdet med implementering af handleplanen.
At sætte sig spor:
Vores generelle oplevelse er, at skolerne er positive og interesseret i arbejdet med klima,
bæredygtighed og den grønne dagsorden. Skolerne vil gerne knytte arbejdet til de
dagsordener, de arbejder med i forvejen. Det kan fx være arbejde med verdensmål,
arbejde med grønt flag, brug af ny lokaler/bygninger/udeområder i forbindelse med
renovering, opdatering og anvendelse af grønne udeområder og lokale drøftelser om
egen forståelse for hvad udeskole og undervisning udenfor er for netop deres skole. At
anvende naturen i undervisningen, hvor elevernes handlekompetencer kommer i spil,
giver gode muligheder for at øge trivslen.
Skolerne vil gerne have, at arbejdet med det grønne, bliver bredt ud til alle lærere og alle
årgange, så arbejdet bliver bredere forankret, fremfor at blive båret af ildsjæle. Arbejdet
med den grønne handleplan kan give øget praksisfaglighed, styrket handlekompetence,
autentiske problemstillinger og fællesskabende aktiviteter. At arbejde med det grønne
giver eleverne mulighed for at tage viden med hjem og omsætte det til forandringer i
hjemmet fx ved at forgrønne opskrifter til madretter, byttecentraler og reduktion af
forbrug m.m. Det er motiverende for eleverne at inddrage dem, ved at give dem reelle
muligheder for indflydelse og for at handle.
Nogle af drøftelserne på skolerne berører, hvordan man undgår at skabe utryghed,
udmatning omkring temaet og klima-udskamning. Her er det vores oplevelse, at det er
vigtigt at tage udgangspunkt i eleverne og personalets egne ideer og tale om håb og
handling og give tid til idegenerering og sparring.
At betragte arbejdet med klima, bæredygtighed og det grønne ud fra et whole school
approach, understøtter den grønne dannelse af elever.
Vi har bl.a. arbejdet med følgende:
Eleverne
• Gennemført heldagsarrangementer for ca. 200 elevrådsrepræsentanter, hvor de
får viden om grøn folkeskole og får mulighed for at komme med ønsker til egen
skole om arbejdet med klima, bæredygtighed og det grønne
• Gennemført forløb med hele elevrådet på en skole
Lærere og pædagoger
• Sparring for kontaktlærere for elevråd om arbejdet med grøn handleplan og
arbejdet med elevrådsarbejdet og demokratisk dannelse
• Opstart af netværk for grønne koordinatorer på tværs af byen
• Oplæg om grøn skole og idegenerering for 15 skolers pædagogiske personale
• Oplæg for KKFO’er om arbejdet med grøn fritidspædagogik
• Kortlægning af skoles brug af og tanker om grønne tiltag
Skoler
• Sparring med 28 skoleledelser om hvordan de kunne tænke sig at arbejde med
den grønne handleplan. Dette har udmøntet sig i forløb med ABU, skraldeforløb
og andre grønne eksterne undervisningstilbud i kommunen.
Forvaltningen
• Skabe synergi og knytte dagsordener med andre dele af forvaltningen
• Bedre udnyttelse og viden om ABUs tilbud
• Katalog fra ABU, der understøtter handleplanen udarbejdet i ABU oktober 23
• Øget fokus på affaldshåndtering på skolerne
• Samarbejde om mad, madspild og eftermiddagsmad i KKFO’er
• Etablere nyt energiteam med henblik på undervisning som følge af
investeringscase
• Sparring med det politiske udvalg om valg af tiltag med CO2- reduktion og
konsekvenser af disse
• Samarbejde med andre forvaltninger i forbindelse med Klimaplan 2035
Virksomheder og uddannelsessteder
• Samarbejde med KP om samarbejdet om grønne tiltag som del af deres
målsætning og faste forløb for alle studerende. Synergi mellem læreruddannelse
og praktik i folkeskolen.
• Drøftelse med bogforlag om grønt islæt i undervisningsmaterialer
• Udvikling af forgrønnet sprogundervisning i naturen
• Samarbejde mellem Willumsfondens Teknologiforståelsesprojekt for
Nørrebroskoler og Energi og Vand.
Hvordan kan Grøn Folkeskole blive ved med at leve og udvikle sig på skolerne?
• Fastholdelse, udvikling og sparring med skoleledelser
• Opstart af det grønne arbejde på skoler vi ikke har nået at besøge
• Facilitering af netværk for grønne koordinatorer
• Opfølgning på elevrådsarrangementer i distriktet
• Kortlægning og ideudvikling i brug af nærområdet omkring skolen
• Mulighed for dyrkning/høst på skolerne og/eller i samarbejde med lokale
institutioner og etablering af vild med vilje
• Samarbejde i forbindelse med renovering og nybygning i skoler
• Mulighed for forgrønning af bygninger, grønne tage, opsamling af regnvand,
biodiverst beplantning, opsamling af energi fra vindmøller, solceller m.v.
• Øget mulighed for let adgang til data over forbrug af ressourcer
Øget mulighed for genbrug lokalt og mellem skoler både på den lille og store
klinge
• Dyrehold på skolerne – hvordan kan det blive muligt?
• Hjælp til skolerne med etablering af grønt råd
• Hjælp til skolerne med at udarbejde en grøn politik
• Kan det grønne blive en del af skolens DNA – en profil?
• Kobling af grøn handleplan med den kommende klimaplan
• Udvikling af grønt valgfag
• Kan arbejdet med det grønne øge den faglige kvalitet i skolen?
• Klimapraktik
• Hjælp til forgrønning af undervisning og bespisning i skolen og KKFO
• Grønt samarbejde mellem skole og KKFO
• Bidrag i skoleudviklingssamtalerne
• Fast del af skoleplanen
• skræddersy tilbud til skolerne, så det passer ind i deres øvrige dagsorden.