Rasmus Steenberger
Svar til 

Hvor er der konkret ledig plads til de børn, som mister deres nuværende dagtilbud?

Spørgsmål fra Rådhuset oprettes på basis af Københavns Kommunes database over de spørgsmål, der stilles af Borgerrepræsentationens medlemmer og besvares af kommunens borgmestre. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

2024 - 11525

1. Hvor er der konkret ledig plads til de børn, som mister deres
nuværende dagtilbud? Og hvor meget yderligere transporttid giver
det for forældre? Forældre, der allerede nu har skrevet deres børn op
til lignende tilbud, oplever meget lange ventelister i nærområdet.
2. Hvordan sikres en hensigtsmæssig overgang for børnene i grupper
til nye institutioner, sammen med kendte voksne, hvorved kontinuitet
og tryghed sikres - eller hvordan kan den sikres?
3. Hvem tager hånd om de spørgsmål og bekymringer, der opstår hos
forældre i den nuværende proces. Hvem rådgiver om proces,
muligheder, osv.?
4. Hvordan tages hånd om personalet i processen med nedlukninger,
med henblik på at sikre at personalet opsøgende får tilbudt stillinger
andetsteds i samme område som de kan se sig selv i.

Svar fra tirsdag den 11. juni 2024

1) Alle børn, som skal skifte dagtilbud er sikret en plads indenfor 4 km af
deres bopæl jf. den gældende pasningsgaranti i Københavns
Kommune. Forvaltningen kan ikke vurdere, hvor meget ekstra
transporttid forældrene får, da vi ikke ved, hvilke dagtilbud forældrene
vil søge. Derudover vil det kræve en større afdækning, da
bopælsadresser for alle forældre skal sammenholdes med afstanden til
dagtilbud, som ikke er omfattet af nedlukning.
Forældre vil få adgang til at skrive sig på børnehaveventelister med 2
års anciennitet (max anciennitet), og de er dermed sidestillet med
øvrige børn. Der er specifikke institutioner, som har lange ventelister, og
hvor det kan være svært at få plads til sin behovsdato. Der vil dog være
institutioner, som hurtigere kan tilbyde en plads, så pasningsgarantien overholdes. Forældrene kan derudover altid søge råd og vejledning hos
Pladsanvisningen.

2) Når beslutningen er truffet, inviterer forvaltningen de berørte
institutioner til et opstartsmøde, hvor der lægges en plan for den
videres proces. Herefter udarbejder forvaltningen i samarbejde med
institutionerne en udfasningsplan, så processen sker så skånsomt som
muligt. Det vil bl.a. omfatte en plan for hvordan børn, forældre og
personale kan overgå til nye institutioner på en måde, som tilgodeser de
lokale ønsker og behov. Det kan fx være, at børn og personale rykkes
samlet til nye enheder i det omfang, det er muligt.

3) Pladsanvisningen søger – så vidt muligt – at tilgodese forældrenes
ønsker om en specifik plads. Dette sker i tæt dialog med
institutionsledere i nærområdet, i forhold til at aftale modtagelse af nye
børn. Pladsanvisningen forsøger – så vidt muligt - at sikre, at grupper af
børn kan overflyttes sammen, og afsøger også muligheden for følgeskab
af kendte voksne.

4) Der vil blive lavet lokale planer og processer for de berørte
arbejdspladser og medarbejdere af de respektive klyngeledelser.
Klyngelederne modtager til dette en samlet procespakke den 19. juni
med vejledninger til den kommende personaleproces. Berørte
medarbejdere vil derudover få mulighed for at kontakte
rekrutteringsteamet i HR for råd og vejledning om ledige pædagogiske
stillinger i forvaltningen. Det samme gør sig gældende, når
klyngelederne skal planlægge den videre personaleproces.
På det selvejende område kan institutionerne hente hjælp til
personaleprocesser via deres administrationsselskaber.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024