Professorer: OL’s flygtningehold er et positivt signal i en splittet verden

OL i Stockholm 1912 havde for første gang indmarch med de deltagende nationer med flag og i alfabetisk rækkefølge (efter det franske alfabet).

Ved OL i Antwerpen 1920 introduceredes det olympiske flag med de fem ringe, ligesom en atlet fra værtsnationen for første gang aflagde den olympiske ed. Siden er ringene blevet et af de vigtigste vartegn for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) med stor kommerciel værdi.

Ved OL i Amsterdam 1928 skabte man traditionen med den olympiske ild, der skulle brænde under afholdelsen af legene.

Politiske konflikter skaber traditioner

Derudover fandt man det nødvendigt at justere rækkefølgen for landene ved indmarchen.

Efter Første Verdenskrig havde de tabende nationer ikke fået lov til at deltage ved OL, men i Amsterdam var Tyskland med igen.

Ifølge det franske alfabet ville Tyskland (Allemagne) blive det første land ved indmarchen, hvilket Belgien og andre ikke kunne acceptere.

Flygtningeholdet giver håb og viser, at det mest utrolige kan lade sig gøre med bare en smule hjælp.

Thomas Skovgaard og Jørn Hansen
Professor og professor emeritus, SDU

For at komme rundt om den knibe skabte man behændigt traditionen med, at Grækenland, som moderlandet for OL, skulle entrere som det første land.

Ved legene i Berlin 1936 var der et stærkt ønske om at forbinde de moderne lege endnu mere med antikken. Det førte til opfindelsen af fakkelstafetten med transport af den olympiske ild fra Olympia i Grækenland til Berlin.

De 3.075 fakler blev i øvrigt sponsoreret af våbenfabrikken Krupp.

Stafetten med den olympiske ild fuldstændiggjorde de moderne leges symbolske og rituelle iscenesættelse.

Fornyelser kommer dog stadig til. Siden London 2012 har John Lennons ikoniske sang ”Imagine” været en del af åbningsceremonien, og det er ikke længere kun Grækenland, der ”bryder” den alfabetiske rækkefølge ved indmarchen eller ”indsejlingen” som det jo blev i Paris 2024.

I kølvandet på flygtningestrømmen

Ved åbningen af legene for to uger siden fulgte nemlig lige efter grækerne båden med Det Olympiske Flygtningehold, der blev etableret i tiden op til Rio-legene i 2016.

Den konkrete baggrund var de voldsomme flygtningestrømme, der fra midten af 2010´erne også prægede det europæiske kontinent.

Formålet med flygtningeholdet er at give atleter, som er blevet fordrevet fra deres hjemlande, mulighed for at konkurrere på højeste niveau.

Der er ikke tale om en homogen gruppe af sportsudøvere, men de deler en række udfordringer, som handler om, at de har forladt deres land grundet forfølgelse og dermed blandt andet står udenfor de nationale systemer, der typisk støtter idrætstalenter og eliteatleter.

Flygtningeholdet giver et lille udsnit mulighed for at bidrage til verdens største sportsbegivenhed. De 37 holdmedlemmer konkurrerer ved Paris-legene i 12 idrætter og støttes af en række nationale olympiske komiteer.

Vigtig rolle

Udover det konkrete i at give mennesker forfulgt på grund af fx nationalitet, politiske holdninger eller fordi de tilhører bestemte samfundsgrupper mulighed for at konkurrere på allerhøjeste niveau, er flygtningeholdet på flere måder vigtigt.

For det første minder det os om, at verden i stigende grad er præget af mennesker på flugt. Det olympiske flygtningehold sætter markant en voldsom global katastrofe på dagsordenen.

For det andet viser holdet rækkevidden for de måder, idræt kan skabe trivsel på for den enkelte, understøtte sociale fællesskaber og sammenhold og give oplevelser og kompetencer som kan overføres til andre dele af livet.

For det tredje er flygtningeholdet blot en ekstra synlig del af en større indsats, der understøttet af de olympiske organisationer giver hundredtusindvis af børn og unge ramt af flygtningekriser mulighed for at dyrke fysisk aktivitet og idræt.

I Paris repræsenterer flygtningeholdet ikke et land, men derimod nogle af de mest sårbare globale befolkningsgrupper. Holdet er kun vokset i størrelse siden første gang i 2016, og på et tragisk afsæt er der grund til at tro, at vi vil se en endnu større gruppe ved legene i 2028.

Det olympiske flygtningehold er en mulighed for at huske hinanden på, at indbyrdes forståelse, respekt for mangfoldighed og international sikkerhed er fundamentale byggesten for en mere fredelig verden.

Og holdet giver håb og viser, at det mest utrolige kan lade sig gøre med bare en smule hjælp.

Ved legene i lysets by nåede flygtningeholdet en selvstændig milepæl da bokseren Cindy Ngamba fra Cameroun sikrede den første medalje nogensinde til en helt særlig gruppe af olympiske atleter. Det er da lige til at blive glad i låget af.