Debat

Forskere: Sådan kan vi sikre en mere fysisk aktiv og varieret skoledag

Det vil kræve stærke og forpligtede samarbejder mellem kommunale forvaltninger, skoleledelser, medarbejdere, forældrekredse og nærmiljøer at skabe en bedre fysisk aktiv og varieret skoledag, skriver Thomas Skovgaard & Lars Breum Christiansen.

En måde skoler og kommuner kan styrke den slags processer på er ved at udvikle og implementere tværgående bevægelsespolitikker, der sætter retning og perspektiv på det fortsatte arbejde med skolen i bevægelse, skriver Thomas Skovgaard & Lars Breum Christiansen.
En måde skoler og kommuner kan styrke den slags processer på er ved at udvikle og implementere tværgående bevægelsespolitikker, der sætter retning og perspektiv på det fortsatte arbejde med skolen i bevægelse, skriver Thomas Skovgaard & Lars Breum Christiansen.Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Thomas Skovgaard
Lars Breum Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nu er de politiske forhandlinger i gang om det folkeskoleudspil SVM-regeringen lancerede i oktober måned sidste år. Der signaleres større tillid og frihed til lokale prioriteringer og færre centralt fastsatte mål.

Temadebat

Ny temadebat: Hvordan bør fremtiden for idræt og bevægelse i folkeskolen se ud?

Regeringen ønsker at fjerne kravet om, at der skal være daglig bevægelse i undervisningen i de danske folkeskoler. Den melding har vakt bekymring. Derfor spørger Altinget Idræt nu:

Er det fortsat vigtigt at have fokus på idræt og bevægelse i folkeskolen, og hvis ja, hvordan sikrer vi det i fremtiden?

Den udvikling får selvfølgelig også betydning for skolens idræts-og bevægelsesområde, der fremover sandsynligvis skal navigere uden det fælles gældende måltal om 45 minutters daglig bevægelse, der blev introduceret i forbindelse med den seneste skolereform.

Netop i sådan en brydningstid er det værd at overveje, hvad der skal til for, at vi fortsat kan skabe rammer for og retning på den fysisk aktive og varierede skoledag.

Hvad vi skal huske hinanden på

For det første skal vi minde hinanden om, at bevægelse indeholder såvel fysiske, psykiske som sociale kvaliteter, der kan gavne alle – herunder børn og unge i skolealderen.

En fysisk aktiv og varieret skoledag byder på forskellige former for bevægelse, som tilsammen tapper ind i forskellige formål. Det kan for eksempel handle om at få sved på panden, anvende krop og sanser i læreprocesser eller udvikle klassefællesskaber.

Et grundlæggende mål er at give alle børn forudsætninger for et aktivt liv og styrke deres læring, almene udvikling, sundhed og trivsel.

Blandt andet af de grunde må skolens arbejde med den fysisk aktive og varierede skoledag meget gerne ske i mange sammenhænge – via faget idræt og som en del af anden undervisning; i frikvartersperioder; for de yngre elever i regi af skolefritidsordninger; og for alle ved at gøre cykling og gang til den så vidt muligt foretrukne transportform til, fra og i skole.

Læs også

Et fælles professionelt mindset

For det andet må der sikres gode muligheder for, at skolens lærere og pædagoger kontinuerligt har adgang til målrettet kompetenceudvikling og faglig sparring.

Endnu bredere og bedre realisering af ambitionen om den fysisk aktive og varierede skoledag vil dog kræve stærke og forpligtede samarbejder.

Thomas Skovgaard
Professor
Den danske folkeskole er i synlig grad præget af dygtige medarbejdere og ledere, der i fællesskab kan levere kvalitetsskole. Siden reformen, der trådte i kraft i 2014, har mange lærere og pædagoger fået gode erfaringer med bevægelse i undervisningen, og i den nye læreruddannelse fra 2023 er bevægelse i forskellige former skrevet ind som en integreret del af alle fag.

Vi skal i fællesskab fortsætte den positive opbygning af erfaringer og kvalifikationer - ikke kun gennem formel kompetenceudvikling, men også gennem samarbejdsstrukturer på tværs af faggrupper og kommunegrænser. Det handler om at opbygge et fælles professionelt mindset, som gør en forskel, der hvor det mere end noget andet gælder: Hos den enkelte elev.

For det tredje er det en understregning værd, at 45 minutters måltallet positivt har bevirket, at der mange steder gennem de sidste godt ti år er kommet øget fokus på den aktive skoledag.

Endnu bredere og bedre realisering af ambitionen om den fysisk aktive og varierede skoledag vil dog kræve stærke og forpligtede samarbejder mellem kommunale forvaltninger, skoleledelser og medarbejdere, forældrekredse samt nærmiljøer i form af fx idrætsforeninger og -fællesskaber. Alt sammen understøttet af lovgivning, vejledning og rådgivning.

En måde skoler og kommuner kan styrke den slags processer på er ved at udvikle og implementere tværgående bevægelsespolitikker, der sætter retning og perspektiv på det fortsatte arbejde med skolen i bevægelse.

Frihed med ansvar og mål

Børn og unge bruger og lever en stor del af deres hverdag i skolen.

Tiden er moden til, at bevægelse integreres endnu stærkere i skolens samlede virke.

Thomas Skovgaard
Professor
Her har vi ekstra gode muligheder for at give kvalitetsoplevelser med idræt og bevægelse, der kan understøtte læring og faglighed samt lægge grunden til en fysisk aktiv tilværelse, hvilket både på kort og langt sigt indeholder en række markante gevinster.

Tiden er moden til, at bevægelse integreres endnu stærkere i skolens samlede virke. Hvordan det gøres bedst, med størst virkning og i overensstemmelse med gældende værdier og ambitioner er noget, som afgøres rigtig godt på den enkelte skole.

For at støtte, at den fælles vej får et balanceret fokus på den fysisk aktive og varierede skoledag for alle, er det dog vigtigt, at forligskredsen bag regeringens skoleudspil holder fast i, at der - også på idræts- og bevægelsesområdet - formuleres klare ambitioner, der kan kvalificere de lokale processer hos skoleledere, i bestyrelser, blandt medarbejdere m.fl.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Skovgaard

Professor, Center- og Forskningsleder (Center for Grundskoleforskning & Active Living), Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.
cand.scient. ph.d. (Syddansk Uni. 1997)

Lars Breum Christiansen

Lektor, Syddansk Universitet, leder, Forsknings- og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring
cand.scient., ph.d.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024