Borgerrettede Billund ansætter ny direktør
Byrådet i Billund Kommune har valgt Lauge Clemmensen som direktør for teknik og stabe som led i en mere borgerrettet organisering.
![Emil Dyrby](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5002-emil-dyrby-2-48.jpg)
Emil Dyrby
RedaktionsassistentTirsdag 20. marts blev byrådet i Billund Kommune enige om at ansætte Lauge Clemmensen som ny direktør for teknik og stabe.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse til Altinget.
Lauge Clemmensen tiltræder sin nye stilling 1. maj 2018, hvor han bliver chef for cirka 125 medarbejdere. Teknik og stabe er et nyt direktørområde i kommunen, der er oprettet som en del af en mere borgerrettet organisering.