Overblik: Sådan vil ekspertgruppe reformere jobindsatsen i kommunerne

Færre målgrupper og særregler 

Udvalget anbefaler overordnet at lave en ny struktur i indsatsloven, hvor antallet af målgrupper bliver reduceret fra tretten til fem grupper. Det skal ifølge ekspertgruppen lette administrationsbyrden i kommunerne og gøre beskæftigelsessystemet mere gennemsigtigt for både borgere og sagsbehandlere.

De fem nye grupper skal inddeles således: 

1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere) 
2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere) 
3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere) 
4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere) 
5. Indsats for øvrige grupper (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år). 

Udvalget anbefaler derudover at erstatte den nuværende skønsbaserede model for forlængelse af sygedagspengeperioden med en mere objektiv model, hvor alle sygemeldte automatisk går ned på en reduceret sygedagpengesats efter et fastsat antal uger. Den nuværende forlængelsesregel for livstruende, alvorligt syge fastholdes, men alle andre afskaffes.

Det vil som udgangspunkt medføre en ydelsesbesparelse, da flere borgere vil overgå til en reduceret sygedagpengesats tidligere i deres forløb. Ekspertgruppen anbefaler, at besparelsen på ydelsesudgifter føres tilbage til sygedagpengesystemet, med henblik på at modellen er omtrent provenumæssig neutral. 

Udvalget anbefaler desuden blandt andet: 

• En ny visitationsmodel for kontanthjælpsmodtagere, hvor alle nyledige kontanthjælpsmodtagere som udgangspunkt vil starte i jobsøgningsindsatsen. 
• At afskaffe – og gradvist udfase – ressourceforløb som indsats og ydelse, så udviklingen af borgerens arbejdsevne fremover skal ske på den ydelse, borgeren er på, for eksempel kontanthjælp.  
• Af afskaffe – og gradvist udfase – jobafklaringsforløb, så sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, i stedet får en mere sammenhængende indsats ved at fortsætte på sygedagpenge på en reduceret sats.  
• At det centralt fastsatte fokus på uddannelse for unge i kontanthjælpssystemet afskaffes, så unge i stedet får en indsats som resten af kontanthjælpsgruppen. Det vil give kommunen større frihed til at tilrettelægge den indsats, som er bedst for den enkelte unge. 

Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

Ekspertgruppen anbefaler en halvering af de nuværende særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvilket skal give kommunerne og de enkelte sagsbehandlere bedre mulighed for at vurdere, hvornår og hvilke indsatser der giver mening for borgerne. 

Derudover anbefaler ekspertgruppen overordnet et nyt kontaktforløb for borgerne med større fleksibilitet til kommunerne og a-kasserne centreret om nogle få centrale krav. Det gælder både for borgere, der er tæt på arbejdsmarkedet, og borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet. 

Ekspertgruppen anbefaler derudover blandt andet: 

• At styrke ordningen med uddannelsesløft på 110 procent dagpenge ved at udvide målgruppen med faglærte, der ikke kan arbejde med deres uddannelse af helbredsmæssige årsager.  
• At styrke ledige ufaglærtes og faglærtes mulighed for at blive opkvalificeret via voksenlærlingeordningen ved at hæve tilskuddet og udvide muligheden for at give tilskud til faglærte, der ikke kan arbejde med deres uddannelse af helbredsmæssige årsager. Der skal i den forbindelse ikke længere kunne ydes voksenlærlingetilskud til beskæftigede, da beskæftigelsesindsatsen først og fremmest bør fokusere på at hjælpe borgere uden job tilbage i beskæftigelse.  
• At målrette brugen af korte kurser i beskæftigelsesindsatsen, så ordningen med seks ugers jobrettet uddannelse og den regionale uddannelsespulje samles i en målrettet ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse for alle ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som har været ledige i et halvt år.

Nyt sanktionssystem

Ekspertgruppen anbefaler overordnet at lave et nyt sanktionssystem, der indrettes, så pligterne i højere grad er gennemskuelige og passer med forskellige borgeres forudsætninger og evner.

• Borgere tæt på arbejdsmarkedet skal fortsat mødes med en klar forventning om, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor skal der fortsat være krav til, at de blandt andet står til rådighed for arbejdsmarkedet – og ekspertgrupper anbefaler blandt andet en automatisk påmindelse om at søge og registrere job, og sanktionering, hvis borgeren ikke overholder forpligtigelserne. 
• For borgere længere fra arbejdsmarkedet laves der grundlæggende om på sanktionssystemet. For den gruppe anbefaler ekspertgruppen blandt andet, at sanktionsreglerne kun bringes i spil, når tilliden brydes. Det vil også lette administrationsbyrden i kommunerne betydeligt, da der vil skulle bruges langt færre ressourcer på at vejlede og sanktionere borgerne. 

Derudover anbefaler ekspertgruppen blandt andet: 

• En mere værdig tilgang for sygemeldte: Sygemeldte skal opleve en mere værdig tilgang i indsatsen, så de eksempelvis ikke længere skal sanktioneres, hvis de i starten af deres sygdomsforløb ikke får indsendt et oplysningsskema.  
• En forenklet administration i form af en række forenklinger i sanktionsreglerne. Det drejer sig blandt andet om en forenkling af den udvidede partshøring for borgere længere fra arbejdsmarkedet, at gøre kommunernes brug af den skærpede rådighedssanktion mere konsekvent for borgere tæt på arbejdsmarkedet og at ensrette reglerne om muligt ophold i udlandet. 

Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

Ekspertgruppen anbefaler, at man fjerner kravet om et kommunalt jobcenter og dermed de fastlagte krav til organisering af beskæftigelsesindsatsen. Udvalget vil med nedlæggelse af jobcentrene give kommunerne ansvaret for at organisere beskæftigelsesindsatsen selv og på den måde selv vælge, hvem der skal varetage indsatsen for de ledige borgere. I den forbindelse anbefaler ekspertgruppen også at afskaffe for eksempel flere proceskrav. 

Ekspertgruppen anbefaler samtidig, at formålsparagrafferne på beskæftigelses- og socialområdet justeres med henblik på at skabe en større sammenhæng mellem mål og midler på de to områder. 

Det vil fortsat være kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for borgere og virksomheder uanset organiseringen af denne indsats. Udvalget anbefaler altså at ophæve kravet om jobcenteret som en særskilt del af kommunens forvaltning.  

Øget brug af a-kasser og private leverandører 

Udvalget anbefaler, at a-kasserne fastholder ansvaret for kontaktforløbet med dagpengemodtagere de første tre måneder. Det er et ansvar, de har fået i forbindelse med en igangværende forsøgsordning. I den forbindelse skal a-kasserne ifølge ekspertgruppen gennemføre mindst to samtaler med alle dagpengemodtagere. Efter de tre måneder bør kommunerne overtage ansvaret for indsatsen.

Udvalget anbefaler også, at sygemeldte dagpengemodtagere skal være under a-kassens ansvar i længere tid, før de overgår til kommunen. I dag skal dagpengemodtagere, der sygemeldes i deres ledighedsforløb, blive i a-kassen i to uger. Ekspertgruppen anbefaler at forlænge perioden til fire uger for at sikre et mere sammenhængende forløb for borgeren. 

Udvalget anbefaler desuden blandt andet: 

• At der oprettes et udbud af digitale jobsøgningskurser, hvor borgere i dagpenge- og jobsøgningsindsatsen får frit aktørvalg til et jobsøgningstilbud hos private leverandører efter visitation fra kommunen. Borgerne vil frit kunne vælge, hvilken leverandør de ønsker at tage kurset hos. 
• At forbedre muligheden for et fuldt digitalt forløb for sygedagpengemodtagere.  
• At skabe en bedre sammenhæng mellem de offentlige systemer og de registreringer, der foretages hos private leverandører og a-kasser.  

Opfølgning baseret på resultater

Udvalget anbefaler det skærpede tilsyn med den kommunale beskæftigelsesindsats erstattes af resultatbaseret opfølgning.  

Den resultatbaserede opfølgning stiller fem resultatmål til kommunerne og tre resultatmål for a-kasserne.

De fem resultatmål for kommunerne er:  

1. Andelen af borgere som er i enten beskæftigelse, uddannelse eller fleksjob opgjort seks måneder efter påbegyndt ydelse. 
2. Andelen af borgere med ordinære løntimer, mens de er på ydelse. 
3. Andelen af borgere på offentlig forsørgelse. 
4. Borgertilfredshed, som skal måles via en repræsentativ stikprøve, hvor borgernes tilfredshed med de enkelte kommuner opgøres. 
5. Virksomhedstilfredshed, som skal måles via en repræsentativ stikprøve, hvor virksomhedernes tilfredshed med de enkelte kommuner opgøres. 

De tre resultatmål for a-kasserne er:  

1. Andelen af dagpengemodtagere, der er i enten beskæftigelse eller uddannelse opgjort tre måneder efter påbegyndt dagpenge. 
2. Andelen af dagpengemodtagere, som er i enten beskæftigelse eller uddannelse opgjort seks måneder efter påbegyndt dagpenge. 
3. Borgertilfredshed, som skal måles via en repræsentativ stikprøve, hvor borgernes tilfredshed med de enkelte a-kasser opgøres.