Banedanmark henter ny kommunikationschef fra Danmarks Naturfredningsforening
Katja Dahlberg er ny kommunikationschef i Banedanmark. Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening.
![Benedicte Gjerding Dahlberg](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5193-benedicte-gjerding-dahlberg-2-48.jpg)
Benedicte Gjerding Dahlberg
RedaktionsassistentFra 1. juni 2019 får Katja Dahlberg ansvaret for udviklingen af Banedanmarks kommunikation. Hun starter nemlig som ny kommunikationschef i jernbaneselskabet.
Det oplyser Banedanmark.
Katja Dahlberg er uddannet cand.mag. i dansk og filosofi fra Københavns Universitet og kommer fra en stilling som kommunikationschef i Danmarks Naturfredningsforening. Inden da var hun kommunikationschef i Køge Kommune.
Men nu skifter Katja Dahlberg spor til fremover at skulle lede de 20 medarbejdere i Banedanmarks kommunikationsafdeling, der til dagligt arbejder med blandt andet presse og kommunikation på tværs af de mange baneprojekter.
En opgave, som hun glæder sig til.
"Banen er en central nøgle i udviklingen af et bæredygtigt samfund, og kommunikation bliver en vigtig løftestang for den indsats. Banedanmark er en organisation i rivende udvikling med store ambitioner. Det glæder jeg mig til at være en del af", siger Katja Dahlberg.
Også Banedanmarks direktør, Per Jacobsen, ser frem til samarbejdet:
"Vores nye kommunikationschef har den erfaring, strategiske tænkning og det personlige drive, der skal til for at drive profileringen af Banedanmark og vores vision om at levere en jernbane i digital topform."
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/17079/katja-dahlberg.jpg)