Billigere færgebilletter til småøer

KORT NYT: Regeringen vil nu nedsætte billetpriserne til en lang række færger.

Det skal være billigere at sejle med færge til danske øer. Derfor har regeringen nu fremsat et forslag, der skal nedsætte billetpriserne. Regeringen vil i 2016 bruge 60 millioner kroner til nedsættelsen og 133 millioner kroner fra 2017.

Lavere færgetakster vil ifølge økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) understøtte turisterhvervet og bosætningen på øerne:

”Med regeringens forslag tager vi initiativ til en markant nedsættelse af billetpriserne på færgeruterne til en lang række øer. Det gør vi for at støtte udviklingen af turisterhvervet og bosætningen på øerne. Jeg håber, de lavere billetpriser vil gøre, at både danskere og udenlandske turister får øjnene op for de danske øers attraktionsværdi også uden for højsæsonen,” siger han i en pressemeddelelse.

Dokumentation

Forslaget omfatter følgende øer: Bornholm, Læsø, Samsø, Fanø, Ærø, Sejerø, Nekselø, Orø, Agersø, Omø, Askø, Femø, Fejø, Baagø, Avernakø, Lyø, Bjørnø, Birkholm, Strynø, Drejø, Skarø, Hjortø, Aarø, Barsø, Endelave, Hjarnø, Venø, Anholt, Tunø, Fur og Egholm.

Forslaget finansieres delvist af midler fra initiativet til nedsættelse af godstakster, hvor der er 48 millioner kroner årligt i overskud.

For de ikke-statslige ruter vil gennemførelsen indebære lovgivning.

 


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024