En konge ville gøre Fredericia til hovedstad, men i dag kæmper byen for sit image og at rejse sig af støvet fra to borgmestres bratte fald
To skandaleramte borgmestre har taget det meste af rampelyset for Fredericia inden for de senere år. Til kommunalvalget kæmper tre borgmesterkandidater om at få lov at genrejse fortællingen om Fredericia og forløse byens "kæmpe potentiale".
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørArthur Cammelbeeck
FotojournalistFlere hundrede tusinde danskere har de seneste år klappet taktfast til store Disney-klassikere som Aladdin og Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater.
Lokalteatret og dets produktioner blev kaldt en stjerne på musicalhimlen, og i London og New York klappede de med.
Men den 16. marts 2020 stoppede det brat. Fredericia Teater blev erklæret konkurs.