To år før valget hænger kæderne løst hos historisk pressede borgmesterpartier

Nye spillere på banen

Ved valget i 2022 blev Venstre igen ramt. Denne gang efter at være blevet revet fra hinanden af Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg og deres nye partier.

Mens Socialdemokratiet, Venstre og Konservative samlet set ligger nogenlunde stabilt i perioden, sår er billedet mere nuanceret, når man ser partierne hver for sig. Og spørgsmålet er, hvilke fremtidsudsigter det tegner for kommunalvalget i 2025.

Ved kommunalvalget i 2021 gik Socialdemokratiet mærkbart tilbage efter et godt valg fire år forinden, og fik den laveste andel af de lokale stemmer siden i hvert fald Berlinmurens fald.

Venstres samlede andel af stemmerne ved kommunalvalgene har været nedadgående siden 2013 og nåede i 2021 et historisk lavpunkt, som man skal helt tilbage til 1989 for at se dårligere.

Omvendt fik Konservative i 2021 sit samlet set bedste valg i samme lange periode med en opbakning, der nogenlunde modsvarer de to andre partiers tilbagegang. Her var det i høj grad Søren Pape Poulsens lokale tropper, der lukrerede på Venstres krise.

Men luften var igen sivet ud af de mørkegrønne balloner ved folketingsvalget året efter.

Nu var det i stedet Moderaterne der løb med en solid del af Venstres sjællandske vælgere ikke mindst omkring hovedstaden og på Nordsjælland. Mens Danmarksdemokraterne gjorde det samme i store dele af Jylland, særligt den nordlige del.

Stiv modvind i hele landet

Uden systematiske lokale eller regionale meningsmålinger kan det være svært at sige noget klart om, hvor i landet Venstres og Socialdemokratiets nedtur siden folketingsvalget for alvor slår igennem.

Men ifølge Altingets seneste geografiske prognose fra november, så står Venstre nu til at miste folketingsmandater på tværs af Jylland, i hovedstaden og på Nordsjælland.

Den socialdemokratiske tilbagegang siden valget slår i prognosen igennem i hele landet, men særligt kraftigt på Fyn og i Østjylland.

Det er i høj grad SF, men også Enhedslisten, der samler op fra Socialdemokratiet. På den borgerlige fløj ser det nu primært ud til at være LA, der trækker vælgere til sig fra Venstre, men i et vist omfang også fra Moderaterne.

To år kan være lang tid i politik. Og der kan nå at ske meget, inden det kommende kommunalvalg. Et folketingsvalg kan for eksempel ikke udelukkes.

Meningsmålinger gjort til skamme

Selv hvis de aktuelle meningsmålinger holder hele vejen til november 2025, så vil det næppe rykke afgørende ved Socialdemokratiets, Venstres og Konservatives generelle lokalpolitiske dominans. I denne omgang.

Alle tre partier bliver hjulpet af et stærkt kommunalt bagland med mange lokalkendte ansigter.

Bare se tilbage på det seneste kommunalvalg. Her styrede Venstre i meningsmålingerne mod en syngende vælgerlussing, men endte blot med at gå et par procentpoint og to borgmesterposter tilbage.

Omvendt er Moderaterne og Danmarksdemokraterne stadig først og fremmest Lars Løkke Rasmussens og Inger Støjbergs personlige projekter med en meget sporadisk kommunal forankring. Heller ikke LA har et solidt bredt funderet lokalpolitisk bagland.

Det til trods kan kommunalvalget stadig komme til at gøre ondt på borgmesterpartierne. Tre eksempler kan illustrere, hvad der er på spil.

Overordnet set er den socialdemokratiske tilbagegang siden folketingsvalget noget af det mest bemærkelsesværdige.

Sårbar flanke ved velfærdsvalg

SVM-regeringsprojektet har kostet. Og partiets borgmestre har ikke kun set til, men også blandet sig med skeptiske røster. Ikke mindst frem mod det socialdemokratiske landsmøde i september.

Her kom regeringens bebudede skattelettelser til at stå i skærende kontrast til de mange sparebudgetter og flere steder også skattestigninger, som var en del af de lokale budgetforhandlinger.

Mette Frederiksen fik lukket for en del af kritikken ved at love en 2030-plan med penge til nye investeringer i velfærden. Det kom der også i form af en pulje på 4,5 milliarder kroner, der skal deles mellem grøn omstilling og velfærd.

Det er dog ikke store beløb i den samlede offentlige økonomi. Og eftersom kommunalvalget pr. definition handler om den nære velfærd, er der åbnet en yderst sårbar flanke for partiets lokale repræsentanter.

Venstres nedtur har stået på længe, men med det aktuelle formandsskifte kan partiet håbe, at bunden er nået. Og at stemningen kan vendes, inden tilbagegangen for alvor slår igennem lokalt.

Der vil være steder, hvor Moderaterne og Danmarksdemokraterne vil komme til at gøre sig gældende på Venstres bekostning.  Men uden en Lars Løkke Rasmussen eller Inger Støjberg i hver af landets 98 kommuner, så kan man stadig forvente, at Venstres lokale skanser vil stå nogenlunde intakt efter et kommunalvalg.

Ekstraordinært vigtigt valg

For Konservative har de seneste års udvikling ikke ændret meget på, at partiet fortsat har en række populære borgmestre, som sidder med gode kort på hånden.

En fordel der blev yderligt forstærke i kraft af den håndfuld ekstra borgmesterposter, partiet sikrede sig ved valget i 2021, hvor af flere dog går en usikker fremtid i møde.

Uanset hvad står kommunalvalget i 2025 lige nu til at blive ekstraordinært vigtigt for de tre dominerende kommunepartier.

For én ting er, når vælgere i stor stil flytter krydset til et andet parti ved folketingsvalg. Den slags handler ofte om personer og modeluner.

Men begynder mønsteret at afspejle sig lokalt, så kan det være tegn på, at nogle mere fundamentale forskydninger i det partipolitiske landskab er ved at bide sig fast.

Langt de fleste stemmer på samme parti ved begge typer valg.

Og stemmer man på ét parti ved det ene valg, så er sandsynligheden også større for, at man stemmer på det samme parti ved det andet valg.  

For de store kommunale partier er der derfor en vis tryghed i at se, at den landspolitiske tilbagegang ikke på samme måde har ramt dem lokalt. Hvis først det sker, så bør alarmklokkerne for alvor begynde at bimle.