Enhedslisten-borgmester vender tilbage efter retssag
Ninna Hedeager Olsen forventer at vende tilbage til posten som teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune efter retssagen i slutningen af august. Hun blev sygemeldt i april.
![Claudia Steenhard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5103-claudia-steenhard-2-48.jpg)
Claudia Steenhard
JournalistNinna Hedeager Olsen (EL) sygemeldte sig i april, efter at der havde fundet en voldtægt sted i hendes lejlighed. Efter en længerevarende sygemelding er hun nu på vej tilbage.
Det skriver Danske Kommuner.
Voldtægten fandt sted til en fest i borgmesterens lejlighed. Den mistænkte mand er beskyttet af navneforbud, men det vides dog, at han var medlem af Enhedslisten. Den mistænkte nægter sig skyldig i anklagerne.
Efter episoden meddelte borgmesteren på Facebook, at hun ville være fraværende i en periode.
Ninna Hedeager Olsen forventer at vende tilbage til borgmesterposten efter retssagen. Den skal efter planen starte 28. august og vare en dag.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/11872/ninna-hedeager-olsen.jpg)