Debat

Forsker: Det er arbejdsvilkår, der er problemet. Ikke administration

God administration sikrer, at kommunerne er klar til at håndtere komplekse problemerstillinger og udfordringer. I stedet for besparelser bør man gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive, skriver Eva Sørensen.

God administration og velfærdsproduktion er uløseligt forbundet med hinanden, skriver&nbsp;Eva Sørensen.<span><br><br></span>
God administration og velfærdsproduktion er uløseligt forbundet med hinanden, skriver Eva Sørensen.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Eva Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det ville da være dejligt, hvis vi kunne få mere velfærd for pengene ved at skære ned på de kolde hænder, som befolker kommunekontorerne og erstatte dem med flere varme velfærdsskabende hænder. Men sagen er, at de medarbejdere, der befolker de danske kommuner, bidrager til at skabe den velfærd, som danskerne sætter så stor pris på og gerne vil have mere af. I den forstand har alle offentligt ansatte varme hænder – hvis vi skal bruge denne ret meningsløse og stigmatiserende betegnelse.

Uanset om man er direkte involveret i at levere den borgernære service, eller man primært arbejder med logistik, planlægning, økonomistyring eller strategiudvikling, bidrager man til at sikre, at den offentlige velfærd har høj kvalitet og når effektivt ud til dem, den er tiltænkt.

Dertil kommer, at den borgernære service faktisk forudsætter, at læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, sosu-assistenter og skolelærere varetager administrative opgaver.

Det er jo lige præcis administration, man beskæftiger sig med, når man rundt om i sundhedssektoren, i daginstitutioner, på skoler og plejehjem løbende lægger arbejdet til rette, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Og det er administration, der sikrer, at der opbygges kapacitet og udvikles strategier, at man er klar til at håndtere de komplekse og turbulente problemerstillinger og udfordringer.

Gør de offentlige arbejdspladser mere attraktive
I den forstand er alle offentlige ansattes hænder også kolde. Denne erkendelse er baggrunden for, at man gennem de sidste 10-15 år har arbejdet intensivt med at uddanne fagprofessionelle i administration og ledelse. God administration og velfærdsproduktion er uløseligt forbundet med hinanden. 

Når Socialdemokratiet, med opbakning fra store dele af den politiske højrefløj, vil finde penge til at finansiere deres gavebod af velfærdsløfter ved at skære i antallet af kommunale administratorer, er det ikke bare for godt til at være sandt, men også decideret farligt.

Man skaber en forventning i befolkningen om, at det er muligt at forbedre den offentlige velfærd, uden at det koster noget

Eva Sørensen
Professor ved Roskilde Universitet

For det første, skaber man en forventning i befolkningen om, at det er muligt at forbedre den offentlige velfærd, uden det koster noget. I stedet burde man bruge valget til at diskutere, hvad det er for et velfærdsniveau, der skal være fremover. Skal det være højt, koster det penge. Og kan vi leve med mindre, kan vi skære med.

For det andet, undlader politikerne at tage fat på det alarmerende problem om akut mangel på netop de fagprofessionelle, som man gerne vil have flere af.

Fjerner man administratorer, kommer der jo ikke uden videre flere skolelærere, psykologer, hjemmehjælpere eller pædagoger. Sagen er, at det simpelthen ikke længere er attraktivt at levere offentlig velfærd, fordi arbejdsvilkårene er for ringe. Skulle man ikke tage fat ved ondets rod og tale om, hvordan man gør de offentlige arbejdspladser mere attraktive?

Fjern de snærende bånd
Ender vi i en situation, hvor borgernes forventninger til velfærd, og det som kommunerne er i stand til at levere, er helt ude af trit med hinanden, kan det betyde, at medarbejdere og borgere i endnu højere grad vælger den offentlige velfærd fra til fordel for private løsninger.

Det kan jo være fint, hvis det er det, politikerne vil, men ønsker man at fastholde en stærk velfærdsstat, kan det ende med, at barnet skyldes ud med badevandet.   

Bureaukratiet medfører, ifølge nogle, at offentligt ansatte bruger alt for meget tid på dokumentation og på at følge meningsløse regler, der besværliggør arbejdet og er en hæmsko i samarbejdet med borgerne.

Det er der ganske givet noget om, men det problem løser man ikke ved at fjerne administratorerne. Det løser man ved at fjerne de love, regler og dokumentationskrav, som det i sidste ende er politikerne selv, der har skabt.

Opfordringen herfra er derfor, at man fjerner nogle af de mange snærende bånd, der gør det vanskeligt for kommunerne at skabe den velfærd, som danskerne gerne vil have.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Sørensen

Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
Doktorgrad (RUC, 2020), ph.d. (Københavns Uni. 1996), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1989)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024