Høje-Taastrup fastansætter familiechef
Efter flere omgange som konstitueret leder af kommunens familieafdeling, er Lea Søster Nielsen nu fastansat i stillingen.
![Minna Møbjerg Stevnhoved](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4809-minna-moebjerg-stevnhoved-2-48.jpg)
Minna Møbjerg Stevnhoved
Redaktionsassistent52-årige Lea Søster Nielsen er nu fastansat som familiechef i Høje-Taastrup Kommune.
Hun har varetaget ansvaret et års tid i 2014 og igen siden juni 2015, først som barselsvikar og senest grundet Britt Lyndgaards fratrædelse.
Lea Søster Nielsen er oprindelig uddannet børnehavepædagog, hvilket senere er suppleret med en diplomuddannelse i ledelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole.