Kritik: Ny vederlagslov får lille effekt

Det er et forslag for at afværge at tage rigtigt fat om en større problemstilling, der handler om at sikre bedre forhold for kommunalpolitikere, så vi f.eks. også kan få flere forældre til små børn ind i lokalpolitik. Jeg vil anbefale, at ministeren i stedet tager udfordringen op ved at få området kulegravet.

Mike Legarth (K)
Kommunalordfører

For at give kommunerne mere frihed skal det blandt andet ikke kun være forbeholdt formænd i udvalg, som er nedsat af kommunalbestyrelsen, at kunne modtage et honorar for sit arbejde i udvalget.

Det lægger regeringen med økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i spidsen således op til i et nyt lovforslag, der skal give kommunerne mulighed for også at honorere næstformænd i udvalg for deres arbejde.

Men lovforslaget møder kritik.

De Konservatives kommunalordfører, Mike Legarth, mener, at forslaget er et skalkeskjul:

"Forslaget skal afværge, at regeringen tager rigtigt fat om en større problemstilling, der handler om at sikre bedre forhold for kommunalpolitikere, så vi f.eks. også kan få flere forældre til små børn ind i lokalpolitik. Jeg vil anbefale, at ministeren i stedet tager udfordringen op ved at få området kulegravet," siger han til Altinget | Kommunal og fortsætter:

"Vi skal belønne folk retfærdigt i forhold til det timeforbrug, de reelt bruger. Det skal ikke være nogen gylden honorering, men den skal være fair. Og det er den ikke i dag."

Han kalder det dog "et skridt i den rigtige retning" og understreger, at De Konservative er klar til at kigge nærmere på lovforslaget.

Modsat er Enhedslistens kommunalordfører, Lars Dohn, fuldstændig afvisende over for forslaget.

"Man har det almindelige vederlag for lokalpolitikere, og næstformændene får ikke flere timer på grund af et ekstra vederlag. I det hele taget skal lønnen ikke være afgørende for den arbejdsindsat, kommunalpolitikere lægger i det lokalpolitiske arbejde," siger han.

Rykker, men for lidt
Ifølge professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær er et vederlag til næstformændene i de kommunale udvalg en måde at øge lønniveauet for kommunalpolitikere, der i mange år ifølge ham har haft et efterslæb i forhold til deres arbejdsmængde.

"Det er en meget lille tilpasning, der kan siges at være en defensiv måde at hæve lønniveauet for kommunalpolitikere på, siger han.

Ifølge ham vil initiativet ikke gøre nogen stor forskel på kort sigt.

"Initiativet er for lille til, at folk vil strømme ind i kommunalpolitik. Men for de kommuner, der beslutter sig for at følge trop, giver det et signal om, at man værdsætter folk i lokalpolitik, der ellers har et blakket ry på grund af en lille løn og en stor arbejdsmængde," siger han.

Større og mere effektive udvalg
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager påpeger, at lovforslaget giver større råderum for den enkelte kommune til at løse opgaver, som er bedst for dem.

"Med vederlag til både formænd og næstformænd i de stående udvalg kan de bedre vælge at organisere sig med færre stående udvalg. Færre udvalg betyder flere opgaver og mere arbejde per stående udvalg, og derfor kan udvalgsformanden lokalt ønske at inddrage næstformanden mere permanent i udvalgets opgaver," siger ministeren i en pressemeddelse og fortsætter:

"Jeg har tillid til, at hvis vi øger råderummet for kommunale ledere og medarbejdere, så får vi ydelser af en højere kvalitet. Lovforslaget her er kun et af de første skridt på vejen i den proces."

Lovforslaget, der ifølge regeringen skal "rydde op i bureaukratiske regler og overflødig detailregulering", indeholder blandt andet også mulighed for kommunerne for selv at bestemme, om de vil give vederlag til f.eks. valgsbestyrere og valgbestyrelser. 

Lovforslaget forventes at træde i kraft fra den 1. januar 2013.