Martin Geertsen: Nærhospitaler ser ud til at være en død sild

Når spørgsmålet om nærhospitaler ikke længere er aktuelt for hverken regioner eller regering, kan det skyldes, at flere bygninger ikke harmonerer særlig godt med den udtalte mangel på arbejdskraft, der hærger det danske sundhedsvæsen, skriver Martin Geertsen.

Måske er den lange føljeton om nærhospitaler et udtryk for beslutningstageres notoriske lyst til at se deres eftermæle mejslet i nye byggerier, skriver Martin Geertsen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Martin Geertsen

Public affairs-rådgiver på sundhedsområdet, Primetime, fhv. MF og regionsrådsmedlem (V), Region Hovedstaden

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når man ser på Danske Regioners offentligt tilgængelige prioriteter til de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, er der ikke blevet plads til etablering af de nærhospitaler, som for få år siden var højt på den politiske dagsorden.

Faktisk er der ikke rigtig nogen, der har ment noget eller forfægtet synspunktet om statsligt finansierede nærhospitaler siden, regeringen slog bremsen i i starten af 2023 med henvisning til arbejdet i Sundhedsstrukturkommissionen.

For tre til fire år siden var nærhospitaler ellers det helt store sundhedspolitiske dyr i åbenbaringen. Partierne forsøgte på det nærmeste at overbyde hinanden i antal nærhospitaler.

Og i sundhedsreformen fra 2022 blev et bredt flertal i Folketinget enige om at afsætte 3,5 milliarder kroner til at etablere op til 25 nærhospitaler. Forud for den beslutning havde Danske Regioner givet deres opbakning til visionen om et styrket nært sundhedsvæsen baseret på flere mursten.

Der er helt sikkert andre og mere nødvendige ting at bruge penge på i det danske sundhedsvæsen.
Martin Geertsen
Direktør, Primetime, fhv. sundhedsordfører og medlem af regionsrådet i Hovedstaden (V)

Men siden har både den nuværende regering og regionerne tilsyneladende fået andre prioriteter. I regeringsgrundlaget står der ikke noget om nærhospitaler. I stedet vil regeringen etablere en sundhedsfond, som både skal finansiere vedligeholdelse af sygehuse og flere teknologiske løsninger med henblik på at reducere arbejdskraftudfordringen.

I sit udspil til dette års økonomiforhandlinger med regeringen forsøger Danske Regioner så at tage regeringen på ordet ved dels at kræve markant flere penge til medicinsk udstyr samt renovering af nedslidte hospitaler. Altså præcis det, som regeringen lagde op til i regeringsgrundlaget.

Skal fikses først

Når spørgsmålet om nærhospitaler ikke længere er så aktuelt for hverken regioner eller regering, kan det skyldes flere ting.

For det første den helt åbenlyse erkendelse, at der er andre ting, der er vigtigere. At vedligeholdelse af de eksisterende bygninger og udstyr skal fikses først, inden man kaster sig over at bygge nyt.

For det andet, at flere matrikler ikke nødvendigvis harmonerer særlig godt med den udtalte medarbejdermangel, som hærger det danske sundhedsvæsen.

For det tredje, at den teknologiske udvikling er i gang med at overhale flere mursten i at skabe mere nærhed i behandlingen. Hvis man som patient kan sidde derhjemme og blive overvåget via den nyeste teknologi, er der måske ikke behov for så mange kontrolbesøg på et nærhospital. For nu blot at nævne ét eksempel.

Måske var og er hele den lange føljeton om nærhospitaler også et udtryk for beslutningstageres notoriske lyst til at se deres eftermæle mejslet i nye byggerier.
Martin Geertsen
Direktør, Primetime, fhv. sundhedsordfører og medlem af regionsrådet i Hovedstaden (V)

For det fjerde, at de idéer til nye måder at organisere arbejdet på i sundhedsvæsenet, som kommer ud af arbejdet i Sundhedsstrukturkommissionen, i sig selv kan løse problemerne med nærhed og sammenhæng. Og det uden behov for at bygge nyt.

For det femte, at der inden for de senere år trods alt er bygget eller planlagt sundhedshuse rundt om i landets kommuner, som huser flere fagligheder på sundhedsområdet.

Tiden løbet fra ideen

Trods de gode grunde til at skrinlægge nærhospitalerne, er det ikke desto mindre ret tankevækkende, at en vision til mange milliarder, som for ganske få år siden kunne påkalde sig så stor mediemæssig opmærksomhed og politisk opbakning, nu pludselig tilsyneladende har mistet snart sagt alle sine politiske mødre og fædre.

Ikke at det gør noget. For der er helt sikkert andre og mere nødvendige ting at bruge penge på i det danske sundhedsvæsen.

Og tiden er måske ligefrem løbet fra tanken om statsligt finansierede nærhospitaler ikke mest henset til den teknologiske udvikling.

Men måske var og er hele den lange føljeton om nærhospitaler også et udtryk for beslutningstageres notoriske lyst til at se deres eftermæle mejslet i nye byggerier samt et udtryk for Socialdemokratiet og Venstres forsøg på at holde hinanden i skak på, hvem der kunne mest på sundhedsområdet.

I den forstand er det nok meget godt, at tiden er gået, og beslutningstagerne har tænkt sig lidt mere grundigt om.

Og muligvis endda en vigtig læring.

Politik har aldrig været vigtigere