Økonomichefer skal huske det lange lys
INTERVIEW: Udvikling og udligning er hovedtemaerne, når de kommunale økonomiansvarlige disse dage samles til årsmøde. Her skal blikket løftes fra hverdagens kortsigtede budgethensyn, siger Økonomidirektørforeningens formand, Tom Ahmt.
![Aabenraas vicekommunaldirektør Tom Stefan Ahmt blev valgt som formand for den kommunale Økonomidirektørforening på årsmødet i 2013. Han forventes at få forlænget sit mandat med yderligere to år i forbindelse med årsmødet 2015.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/144048/14842.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørVi har et ønske om, at vi kan være med til at skabe en faglig debat internt blandt vores medlemmer – også om emner, hvor vi udadtil er nødt til at være uenige.
Tom Ahmt
Formand for Økonomidirektørforeningen
Et kommunalt Danmark i bedre balance. Det var et af de hovedtemaer, Økonomidirektørforeningens formand Tom Ahmt slog an, da han blev valgt til opgaven på foreningens årsmøde i 2013.
Siden da har det udviklet sig til et brændende varmt politisk emne, der spillede en ikke ubetydelig rolle i sommerens valgkamp.
Den nye regerings første store politiske initiativ knyttede sig netop til balance-diskussionen ved at skubbe 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden og ud i det øvrige land.
Økonomidirektørforeningen
Den kommunale økonomidirektørforening er en forening for de øverste økonomiansvarlige i landets kommuner. Nogle kommuner har flere medlemmer, og samlet har foreningen 174 medlemmer.
Foreningens formål er:
- At præge udvikling og effektivisering af den kommunale økonomistyring og øve indflydelse på spørgsmål og problemstillinger inden for økonomiområdet.
- At være en attraktiv og kompetent samarbejdspartner for relevante aktører i både den private og offentlige sektor.
- At dele viden og styrke den faglige udvikling og netværksdannelse for chefer og ledere af økonomiområdet i den offentlige sektor.
- At gennemføre aktiviteter, der understøtter lederrollen og en faglig og personlig udvikling af medlemmerne og disses medarbejdere.
Foreningen virker i et nært samarbejde med KL, Kommunaldirektørforeningen og de øvrige chefforeninger på det kommunale område.
Kilde: www.oedf.dk