Prosa: Når skattekroner betaler for digital udvikling, skal skatteborgerne eje kildekoden

Det er mange gode takter i kommunernes økonomiaftale 2025. Men der er ét meget vigtigt element, som mangler: Offentlig udvikling skal være offentligt ejet, skriver Niels Bertelsen.

Der er ét centralt og meget vigtigt element, som mangler: Offentlig udvikling skal være offentlig ejet.Vores velfærdssamfund skal eje kildekoden til den software, vi, som skatteborgere betaler for, bliver udviklet, skriver Niels Bertelsen.Foto: Jakob Boserup/PROSA

Niels Bertelsen

Formand, Prosa - forbundet af It-professionelle

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danmark er et digitalt foregangsland. Det skal vi blive ved med at være, men hvis ambitionen og målet skal indfries, er det afgørende at sikre, at vores digitale fremtid bygger på bæredygtige principper.

Vores digitale førerposition skaber et stigende behov for at sikre, at vores systemer til stadighed er velfungerende.

Tager vi ikke hånd om dette, opstår der risiko for, at der bliver taget smutveje og lavet midlertidige løsninger til nye såvel som eksisterende it-systemer – og sådan oparbejder vi teknisk gæld.

Tiltrængt fokus på teknisk gæld

I aftalen om kommunernes økonomi for 2025 er der faktisk en forståelse for teknisk gæld.

Vores velfærdssamfund skal eje kildekoden til den software, vi som skatteborgere betaler for, bliver udviklet.
Niels Bertelsen
Formand, PROSA

Der er afsat midler, som giver mulighed for at rydde op og derpå investere i nyudvikling, ligesom aftalen imødeser nødvendigheden af at sikre stabil drift og vedligeholdelse af den fællesoffentlige digitale infrastruktur.

77,1 millioner kroner er muligvis beskedent, men det er positivt, at der er fokus på at afvikle teknisk gæld og sikre en stabil drift. Forståelsen af, at drift og vedligehold ikke er gratis, er et stort skridt i den rigtige retning. Det er godt.

Jeg vil også rose den øgede opmærksomhed på kunstig intelligens (AI).

Regeringen og Kommunernes Landsforenings initiativ om at nedsætte en Digital Taskforce for kunstig intelligens er et vigtigt skridt mod at sikre, at Danmark fortsat er førende inden for anvendelse af AI i den offentlige sektor.

Men der er ét centralt og meget vigtigt element, som mangler: Offentlig udvikling skal være offentligt ejet.

Vores velfærdssamfund skal eje kildekoden til den software, vi som skatteborgere betaler for, bliver udviklet. Sådan er det ikke i dag, hvor det i stedet er den leverandør, der hyres til opgaven, som er ejer over kildekoden.

Vi betaler dermed leverandøren dobbelt.

En vej til demokratisk kontrol

At få ejerskab over kildekode er ikke kun et spørgsmål om økonomisk fornuft, men også om demokratisk kontrol og digital suverænitet.

Læs også

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i ny økonomiaftale for kommunerne

Nuvel, vi vil kunne opnå økonomiske besparelser, men vi vil i ligeså høj grad øge sikkerheden, forbedre tilpasningsevnen, fremme innovation, sikre transparens og opbygge intern kapacitet, som i sidste ende kan føre til mere effektive og ansvarlige offentlige tjenester.

Ingen vil – selv i deres vildeste fantasi – kunne forestille sig, at vores offentlige infrastruktur, altså linjeføring, tog, busser, moterveje, bygninger med videre blev besluttet af et kommercielt og multinationalt selskab.

Faktum er, at det er sådan vi som samfund behandler vores digitale infrastruktur. Men det er nemt at lave om.

Når det offentlige investerer midler i digital udvikling, bør frugterne af denne investering også komme offentligheden til gode.

Ingen vil i deres vildeste fantasi forestille sig, at vores offentlige infrastruktur blev besluttet kommercielt.
Niels Bertelsen
Formand, PROSA

Dette princip er ikke blot en idealistisk drøm, men en nødvendighed for at sikre transparens, ansvarlighed og bæredygtighed i vores digitale fremtid.

Gør offentligt betalt kode offentligt ejet

Ved at gøre offentlig udvikling tilgængelig og ejet af det offentlige kan vi sikre, at de digitale løsninger, vi udvikler, er åbne, gennemskuelige og kan videreudvikles af andre offentlige instanser eller private aktører uden at være bundet af kommercielle interesser.

Et godt eksempel er publiccode.eu-initiativet, som arbejder for at fremme åbne og genanvendelige softwareløsninger, der er udviklet med offentlige midler.

Hvis vi implementerer sådanne principper i Danmark, kan vi undgå at blive låst til dyre, proprietære løsninger og i stedet fremme innovation og samarbejde på tværs af offentlige og private aktører.

Når regeringen og Kommunernes Landsforening i aftalen understreger behovet for øget cybersikkerhed og vedligeholdelse af den digitale infrastruktur, er det et skridt i den rigtige retning.

Men hvis vi virkelig ønsker at sikre en bæredygtig og robust digital fremtid, må vi også sikre, at de digitale løsninger, der udvikles med offentlige midler, er ejet af det offentlige og dermed af os alle.

Læs også