Smart City-projekter modtager innovationspriser
De to projekter ”Smart Village Svebølle – Smart Society-løsninger på landet” og ”Smart energi i hjemmet – intelligent energistyring” er årets vindere af KTC's kommunaltekniske innovationspriser.
![Katrine Falk Lønstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4836-katrine-falk-loenstrup-2-48.jpg)
Katrine Falk Lønstrup
JournalistKTC's kommunaltekniske innovationspriser blev søndag uddelt for sjette år i træk, og årets vindere er ”Smart Village Svebølle – Smart Society-løsninger på landet” og ”Smart energi i hjemmet – intelligent energistyring”.
Det skriver Kommunalteknisk Chefforening.
Fokus for KTC's Innovationspris har i år været Smart City-projekter, hvor kommuner blandt andet samarbejder med virksomheder, borgere og forskere. For første gang har KTC valgt at uddele to priser fordelt på de to kategorier Laboratorium og Realiseret projekt.