Anne Valentina Berthelsen
 svarer 
Mattias Tesfaye

Hvordan forholder ministeren sig til, at mere end hver tredje folkeskoleelev i Lolland Kommune ikke består dansk og matematik i 9. klasse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 1014

Hvordan forholder ministeren sig til, at mere end hver tredje folkeskoleelev i Lolland Kommune, jf. AE-rådets analyse »Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele« af 6. maj 2024, ikke består dansk og matematik i 9. klasse, og hvad agter han at gøre for at bremse og vende udviklingen?
Skriftlig begrundelse:
Spørgeren henviser til analysen »Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele« udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd den 6. maj 2024.

Svar fra onsdag den 29. maj 2024

Det er desværre en kendsgerning, at elevernes resultater er gået tilbage i både dansk og matematik de senere år. PISA 2022-resultaterne, der blev offentliggjort i december 2023, viste samme tendens. Som børne- og undervisningsminister ligger det mig meget på sinde, at niveauet i de to fag løftes i alle kommuner, og ikke kun dér hvor det står værst til. Dansk og matematik er kernefag i folkeskolen og forudsætningerne for at klare sig godt i skolens øvrige fag. Derfor har vi også med Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram af 19. marts 2024 afsat 500 mio. kr. årligt fra 2028 og frem (fuldt indfaset) til en styrket indsats i dansk og matematik til de elever, der har de største udfordringer. Skolens leder får frihed til at tilrettelægge indsatsen, eksempelvis ved at eleverne med de største udfordringer i de to fag trækkes midlertidigt ud af klassen til undervisning i små hold.

Derudover rummer aftalen en række øvrige indsatser, der bidrager til at understøtte et fagligt løft i dansk og matematik. Bl.a. følger det af aftalen, at der skal udvikles nye læreplaner for folkeskolens fag med markant færre mål end i de nuværende læreplaner. De nye læreplaner skal fokusere på fagenes kernestof og understøtte fordybelse og mere variation i undervisningen og herved bl.a. bidrage til at højne elevernes motivation. Med juniormesterlæreordningen får alle elever i 8. og 9. klasse mulighed for 1-2 dage om ugen at komme i juniormesterlære i en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU eller den kommunale ungeindsats og samtidig fokusere på kernefagene dansk og matematik de resterende dage. Ambitionen er, at flere elever herved får motivation for at deltage i undervisningen, gå til prøver og færdiggøre folkeskolen med folkeskolens afgangsek- Side 2/2 samen med juniormesterlære. Der henvises desuden til svaret på spørgsmål nr. S 1016 for en beskrivelse af økonomien til aftalens nye indsatser, herunder en uddybet beskrivelse af mulighederne i skolens timebank.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som varetager kvalitetstilsynet med folkeskolerne, har pålagt Lolland Kommune at udarbejde en handlingsplan for kommunens samlede skolevæsen pga. vedvarende dårlig kvalitet i kommunens folkeskoler. Børneog Undervisningsministeriet er således opmærksom på, at Lolland Kommune har udfordringer med det faglige niveau. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er i dialog med Lolland Kommune herom og har tilbudt Lolland Kommune et frivilligt rådgivningsforløb.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024